Af - 19/05-16 18:32

17-årig SMADRER verdensrekorden i pull-ups: Sådan gjorde jeg17-årig SMADRER verdensrekorden i pull-ups: Sådan gjorde jeg

Amerikansk teenager har taget ikke mindre end 7.306 armhævninger på 18 timer, og sætter dermed tre verdensrekorder.

Mens alle vi andre lå og flød i sofaen eller daskede rundt på shopping i weekenden gjorde 17-årige Andrew Shapiro noget, som ingen andre har formået at gøre før:

Han tog 7.306 pull-ups på 24 timer - faktisk gjorde han det på 18 timer, men da han allerede havde smadret den gamle rekord, tænkte han, at han lige så godt kunne stoppe.

Det skriver Washington Post.

LÆS OGSÅ: Franskmand slår vild rekord på hoverboard

Foran tre snurrende kameraer og adskillige dommere fra Guiness Rekordbog satte han tre fornemme verdensrekorder: 3.515 pull-ups på seks timer, 5.742 på 12 timer og altså 7.306 på 24 timer.

Den gamle rekord blev sat sidste år, hvor tjekken Jan Kares måtte bruge alle 24 timer på at nå op på 6,800 armhævninger.

Andrew Shapiro begyndte sin træning for syv måneder siden motiveret af at han gerne vil deltage i tv-programmet Ninja Warrior, når han er gammel nok om fire år.

Samtidig ville han samle penge ind til kampen mod kræft. Hans far har haft kræft i tarmene, men har heldigvis vundet kampen mod den frygtelige sygdom.

LÆS OGSÅ: TV: Se hunden Otto sætte verdensrekord på skateboard

Der er ifølge Andrew Shapiro flere nøgler til hans flotte resultat: Star Wars, sushi og ananas.

Han brugte nemlig Star Wars-filmene til at holde sig underholdt, når han lavede sine mange timers træning hver dag, og når han havde en uimodståelig trang til snacks, kastede han sig over ananas og det relativt sunde sushi.

- Det var blod, sved og time og atter timer af hårdt arbejde, siger den 17-årige verdensrekordindehaver til Washington Post.

LÆS OGSÅ: TV: 'Giraffen' Holly: Jeg har USA's længste stænger

LÆS OGSÅ: Scooter er verdens ældste kat

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress