Af Lars Dinesen - 02/11-15 14:46

Ifølge valgobservatører var tyrkisk valg præget af voldIfølge valgobservatører var tyrkisk valg præget af vold

Valget var en stor sejr for det islamiske parti AKP, men det var et valg præget af udbredt vold og uro.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Lefteris Pitarakis)

Søndagens parlamentsvalget i Tyrkiet var præget af overgreb på medier, vold og andre sikkerhedsproblemer.

Sådan lyder vurderingen fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, der havde 29 valgobservatører i Tyrkiet for at overvåge, at valget forløb ordentligt.

Men valget var præget af "uretfærdighed" og "frygt" efter en kraftig stigning i volden.

Det blev landets største parti, det islamiske AKP, som løb med sejren ved valget og opnåede absolut flertal.

LÆS OGSÅ: Kurdere protester mod valgresultater i Tyrkiet

Resultatet er en stor sejr for ikke mindst præsident Recep Tayyip Erdogan, der i en årrække var premierminister og leder af AKP, indtil han i fjor blev præsident.

Hans kritikere har beskyldt ham for at have gennemtvunget søndagens valg i et forsøg på at sikre det islamiske AKP et flertal i parlamentet, sådan at partiet kan ændre lovgivningen og give præsidenten flere beføjelser.

Tyrkerne var også til parlamentsvalg i juni, og her fik AKP ikke flertal. Det lykkedes ikke partierne at danne regering efter junivalget, så derfor kom valget søndag, lyder kritikken.

LÆS OGSÅ: Erdogan ser ud til at få sit flertal

Ved alle valg siden 2002 har AKP været det største parti, men ved valget i juni måtte det nøjes med 40,9 procent af stemmerne.

Det største oppositionsparti - det republikanske parti - CHP, har fået omkring 23 procent af stemmerne, mens det nationalistiske parti MHP ligger til 11 procent.

Det prokurdiske HDP gik tilbage, men fik lige en smule over ti procent af stemmerne, siger den tyrkiske tv-kanal TRT. Dermed klarer HDP at komme over spærregrænsen.

LÆS OGSÅ: Valg i dag: Erdogan ønsker absolut magt i uroramt Tyrkiet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress