Af Ritzau - 20/08-16 14:22; Opdateret: 20/08-16 16:14

Trump til de sorte: Hvad har I at tabe?Trump til de sorte: Hvad har I at tabe?

- Ingen gruppe i Amerika er blevet skadet mere af Hillary Clinton end afroamerikanerne, hævder Trump.

storybild

Republikaneren Donald Trump, da han fredag gik på podiet for at tale ved en valgaften i Dimondale, Michigan. "Jeres skoler er ingenting værd, og I lever i fattigdom. Hvad pokker har I at miste ved at prøve noget nyt?", siger han henvendt til sorte vælgere. (Billede: Reuters/Carlo Allegri)

Den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, som ifølge meningsmålingerne står til at tabe præsidentvalget i november, står foran en vanskelig opgave med at skulle forsøge at vinde bred støtte til sit program, hvis han vil undgå en ydmygende jordskredssejr til demokraten Hillary Clinton.

I en tale til sorte vælgere, hvoraf langt de fleste stemmer på Clinton og Demokraterne, siger Trump, at Clinton har skadet de sorte mere end nogen anden.

- Ingen gruppe i Amerika er blevet skadet mere af Hillary Clinton end afroamerikanerne, hedder det i det en tale, som Trump holdt op til weekenden i Dimondale, Michigan.

- Hvis det havde været Hillary Clintons hensigt at skade det afrikansk-amerikanske samfund, så kunne hun ikke have gjort det bedre. Det er en skændsel, tilføjer han.

Trump siger videre, at han beder om, at hver eneste afrikansk-amerikanske vælger i hele USA, som ønsker en bedre fremtid, vil stemme på ham.

- Se, hvor meget de afrikansk-amerikanske samfund har lidt, mens Demokraterne har haft kontrollen, siger New York-milliardæren og tilføjer:

- I lever i fattigdom. Jeres skoler er ingenting værd, og I lever i fattigdom. Hvad pokker har I at miste ved at prøve noget nyt?"

Afrikansk-amerikanske vælgere stemte langt overvejende på den afgående demokratiske præsident, Barack Obama, ligesom de tidligere stemte langt overvejende på tidligere præsident Bill Clinton.

I 2012 fik den republikanske kandidat, Mitt Romney, kun seks procent af de sorte stemmer.

Trumps kampagnechef, Paul Manafort, er gået af. Det sker, efter at Trump rykkede rundt i sin stab. Rokeringen betød, at Manafort havnede på et sidespor.

- Paul Manafort har tilbudt at træde tilbage, og jeg har accepteret, at han trækker sig fra kampagnen, siger den republikanske præsidentkandidat i en erklæring.

Manafort har tidligere været rådgiver for Viktor Janukovitj, den Rusland-venlige, tidligere præsident i Ukraine.

Torsdag sagde antikorruptionsmyndighederne i Ukraine, at Manafort har modtaget millioner af dollar af det tidligere styre i Ukraine.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress