Af - 24/03-15 11:48; Opdateret: 24/03-15 15:34

Flyselskab bekræfter: 144 passagerer og 6 besætningsmedlemmer omkommetFlyselskab bekræfter: 144 passagerer og 6 besætningsmedlemmer omkommet

Flyselskabet Germanwings bekræfter, at en Airbus 320 er styrtet ned i Sydfrankrig.

Flyselskabet Germanwings, der er et datterselskab under Lufthansa, bekræfter på et pressemøde, at en Airbus 320 er styrtet ned i de franske alper i den sydlige del af landet.

Alle på flyet er ifølge flyselskabet omkommet. Der var 144 passagerer og seks ansatte ombord på det nedstyrtede fly, herunder to piloter. To af de 144 passagerer var babyer.

Årsagen til flystyrtet kendes ikke. Et team fra Lufthansa, Airbus og Germanwings er på vej til nedstyrtningsstedet for at hjælpe til med hurtigst muligt at finde ud af, hvorfor deres Airbus er styrtet ned, lyder det på pressemødet.

Otte minutter efter at være påbegyndt nedstigningen, forsvandt kontakten med flyet.

Germanwings oplyser, at flyets kaptajn har fløjet over 10 år for Lufthansa og Germanwings, og han har mere end 6000 timers erfaring med at flyve Airbus.

Flyet gennemgik i går, mandag, et rutinetjek i Düsseldorf. Og det fik et gennemgribende og planmæssigt tjek i sommeren 2013.


Også over for nyhedsbureauet Reuters bekræfter politiet og flymyndigheder, at en Airbus er styrtet.

Følg med i live-bloggen fra Ritzau nedenfor.

Ifølge FlightRadar24 var flyet på vej fra Barcelona til Düsseldorf. Man mistede signalet til flyet kl. 09.40 tirsdag formiddag. Det var i 6.800 fods højde, eller godt to km oppe i luften.



Ifølge FlightRadar 24 er flytypen en af de ældre Airbus-modeller, der stadig er på vingerne. Flyet blev leveret i 1990.



Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress