Af - 27/04-15 22:15

To-årige Mia fik sit største ønske opfyldt: Nu er hun en drengTo-årige Mia fik sit største ønske opfyldt: Nu er hun en dreng

Allerede da Mia var to år gammel vidste hun, at der var noget, der var forkert. Hun var en dreng, og hun hed Jacob. Metroxpress har talt med forældrene. Læs den rørende historie her.

Bildstrecke im Grossformat »

Allerede da Mia var to år gammel vidste hun, at der var noget, der var forkert. Hun var en dreng, og hun hed Jacob. Metroxpress har talt med forældrene. Læs deres rørende historie her.

- Min søn er måske født i en piges krop, men i vores øjne har han aldrig været en pige.

Sådan siger Mimi Lemay til metroxpress. Hun har sammen med sin mand Joe Lemay valgt at dele den rørende historien om deres søn Jacob. Jacob er nemlig født i en pigekrop, men han var allerede som 2-årig klar til at skifte køn.

- Jeg er en dreng, sagde Mia til sine forældre.

LÆS OGSÅ: Supermodel springer ud som transkønnet

Det er sjældent, man hører om så unge børn, der er transkønnede. Og forældrene håbede da også i lang tid, at Mias idé om at være en dreng ville gå over.

Men det gjorde det ikke. Og Mias kamp mod kjoler, sløjfer og alt det, som signalerer "lillepige" til omverdenen fyldte enormt meget for det lille barn.

Mia kunne finde på at prikke til sin krop og spørge:

Hvorfor har Gud lavet mig sådan? Hvorfor har Gud lavet mig forkert?

Mia var ikke heller noget særlig glad barn. Hun var meget bevidst om sit tøj, og hun kunne finde på at skifte op til 12 gange om dagen. Først da Mia fik en blå vest med en hund på, følte hun sig ordentlig tilpas. Og den blå trøje havde hun efterfølgende på hver dag i et halvt år.

Mia insisterede på at lege med drengelegetøj og på at få klippet sit hår kort. Med tiden fik hun lov til at være Jacob hjemme hos familien. Men i skolen var han stadig Mia.

Tæt på en ulykke
I et interview med NBC News fortæller Jacobs mor om det øjeblik, da hun besluttede sig for at lade Mia være den, hun virkelig er. Hele tiden.

Mimi kørte en dag i bil med børnene på bagsædet og var kun få sekunder fra at støde sammen med en anden bil. Hun nåde at bremse, men det fik hende til at træffe en beslutning.

Der spurgte jeg mig selv, hvad jeg ville gøre, hvis vi kun havde én dag tilbage. Ville jeg tvinge hende til at være Mia endnu en dag? Eller ville jeg have ønsket, at hun kunne være glad som den, hun virkelig er?

Efter det tog familien til Disneyworld, hvor Mia fik lov at klæde sig ud som prins, mens hendes søster var prinsesse. Og dét fik Mia - eller Prins Jacob - til at live op og smile som aldrig før.

- Han var så lykkelig. Han strålede som aldrig før, siger Mimi Lemay.

LÆS OGSÅ: Test: Ville du kigge efter en transkønnet?

I dag er han Jacob hele tiden
Og så fik Jacob lov til at være Jacob. Hele tiden.

Han fik lov at skifte skole, sådan at hans klassekammerater kun kendte ham som drengen Jacob. Hans forældre bad alle kalde ham Jacob og sige “ham” og “hans” i stedet for “hende” og “hendes”.

I dag er Jacob netop blevet fem år gammel, og nu har familien valgt at fortælle deres historie til verden. Og den er nået meget længere ud, end de overhovedet havde forestillet sig.

- Både omfanget og effekten af vores historie har overgået min fantasi, siger Mimi Lemay til metroxpress.

Hun fortæller historien om sin transkønnede søn, fordi hun håber, at samfundet kan komme til at forstå og acceptere transkønnede bedre.

- Når det kommer til den transkønnede minoritet er oplysning i samfundet afgørende. Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at folks liv afhænger af det. Og jeg er stolt af at kunne bidrage til at gøre en forskel, siger hun til metroxpress.


LÆS OGSÅ: Michelle var en mand: Derfor er det vigtigt at stå frem som transkønnet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress