Af Ritzau - 26/05-16 16:42; Opdateret: 26/05-16 17:09

McDonald's i Frankrig undersøges for skattesnydMcDonald's i Frankrig undersøges for skattesnyd

Den amerikanske fastfoodkæde mistænkes af de franske myndigheder for skattesvindel. Hovedkvarter er ransaget.

storybild

McDonald's mistænkes for med vilje at have betalt for lidt i skat i Frankrig. (Billede: Scanpix/Joe Raedle)

Fransk politi oplyser torsdag, at man har gennemført en razzia mod McDonald's i Paris som led i en efterforskning om skattesvindel.

En kilde i politiet siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at ransagningen af fastfoodkædens franske hovedkvarter fandt sted onsdag i sidste uge.

Det var blandt andre efterforskere fra en særlig politienhed for korruption samt økonomisk- og skattemæssig kriminalitet, der deltog i aktionen, hvor flere dokumenter blev beslaglagt.

De franske myndigheder har mistanke om, at amerikanske McDonald's på ulovlig vis har betalt for lidt i skat i Frankrig ved at kanalisere sin franske indtjening videre til Luxembourg.

Her er virksomhedens europæiske hovedkvarter baseret, og her er selskabsskatten meget lavere.

Tirsdag stormede fransk politi Googles franske hovedkontor i Paris. De franske myndighederne mener, at den amerikanske it-gigant har snydt den franske statskasse for 1,6 milliarder euro, hvilket svarer til knap 12 milliarder danske kroner.

Google er blandt de multinationale selskaber, der er kommet under hård beskydning i Europa for at betale ekstremt lave skatter ved at flytte sine indtægter på tværs af landegrænser i et ofte komplekst net af finansielle systemer.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress