Af - 16/01-16 12:35

Kvinder samlede penge ind til hotelophold til hjemløst par - men det her var takkenKvinder samlede penge ind til hotelophold til hjemløst par - men det her var takken

To kvinder samlede tusindvis af kroner ind, så et lokalt hjemløs par kunne bo på hotel henover julen. Takken var et smadret hotelværelse. Se billederne her.

Bildstrecke im Grossformat »

Klik dig igennem galleriet herover og se, hvordan hotelværelset så ud før og efter det hjemløse pars ophold.

Man plejer at sige, at god karma bliver gengældt. Desværre viser en episode fra et lokalsamfund lidt uden for London, at det ikke altid er tilfældet.

Den 32-årige kvinde Louise Elliott fra Reigate ønskede sammen med veninden Becky Mcsorley at give et hjemløs par en uforglemmelig jul.

Derfor tyede de to veninder til Facebook, hvor de startede en indsamling til den hjemløse Lewis Hilley, der var kendt i lokalsamfundet, hans kæreste Stacey og deres hund Bonnie, så de kunne overnatte på hotel henover julen.

Normalt boede parret i et telt.

LÆS OGSÅ: Udsatte i Aarhus får nyt opholdssted

Veninderne fik på få dage indsamlet 640 pund svarende til lidt over 6.000 danske kroner.

Beløbet gjorde det muligt at betale et hotelophold for det hjemløse par i ti dage fra den 24. december til den 2. januar.

Men den hjertevarme gestus blev desværre gengældt på en noget uventet måde.

Efter opholdet havde det hjemløse par efterladt et hotelværelse, hvor der blandt andet var blevet smadret et vindue, lavet cigaretmærker i gulvtæppet og hvor TV'et var forsøgt hevet ud af væggen. Både gulvtæppe og vindue var så ødelagt, at det efterfølgende måtte udskiftes.

Det skriver Daily Mail.

Det kom også frem, at parret havde forsøgt at tjekke ud allerede et døgn inde i deres ophold og havde bedt hotellet om at få resten af pengene udbetalt.

LÆS OGSÅ: Sej pige: 12-årig samler 1000 jakker til hjemløse

Parret havde ellers virket glade for den gode gestus.

- Da jeg fortalte dem det, var de ovenud lykkelige, fortæller Miss Elliott, ifølge Daily Mail.

- Stacey græd. Hun var så glad. Og vi følte os alle sammen godt tilpas.

Louise Elliot blev først opmærksom på, hvad der havde foregået, da hun den 5. januar blev kontaktet af hotellet, der fortalte, at parret havde skabt ødelæggelser for omkring 10.000 danske kroner.

Louise Elliott opfordrede efterfølgende hotellet til at kontakte politiet.

Den ellers så glade indsamler lægger ikke skjul på sin skuffelse.

- Så mange søde mennesker havde forsøgt at gøre noget godt i forbindelse med julen, men det har forvandlet sig til et mareridt. Jeg er så ked af det på vegne af de mennesker, der har doneret penge, siger hun.

LÆS OGSÅ: Hjemløse og hipstere: Istedgade har skrevet en bog om Istedgade

LÆS OGSÅ: Amerikanske stater erklærer undtagelsestilstand over hjemløse

LÆS OGSÅ: 'Book en hjemløs' - dansk app vil hjælpe dig med det du ikke selv gider

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress