Af - 26/12-15 16:31; Opdateret: 26/12-15 16:51

Kvinden her kan ikke købe flybilletter på grund af sit navnKvinden her kan ikke købe flybilletter på grund af sit navn

Billetsælgerne tør simpelthen ikke lade den 29-årige ombord.

Bildstrecke im Grossformat »

Her ses kvinden med det uheldige navn, der også er at finde på hendes kørekort.

En 29-årig kvinde fra Storbritannien har et fornavn, der deler ordlyd med en terrororganisation, det giver hende problemer med at bestille flybilletter.

Det skriver Daily Mail.

En britisk kvinde har et eneste problem, der holder hende fra at komme på drømmerejsen til næste år. Sit navn.

- Jeg vil ikke ændre mit navn, og det burde jeg heller ikke skulle, lyder det fra Isis Lake, der arbejder som kok, overfor Daily Mail.

Isis Lake opdagede, at der var ugler i mosen, da hun tre gange forgæves forsøgte at bestille en flybillet imellem storbyerne Toronto og Vancouver i Canada, hvor hun skal opholde sig et helt år som frivillig.

LÆS OGSÅ: Nutella nægter at give personligt glas til 5-årige Isis

Den 29-årige brite, der kommer fra Whitstable, der ligger nær Kent, er egentlig opkaldt efter den egyptiske modergudinde Isis. Men hun frygter, at terrororganisationen i Syrien sætter hendes navn i et så skæbnesvangert lys, at flyselskaberne simpelthen ikke tør lade hende ombord.

Navnet har ofte givet anledning til en del kommentarer fra fremmede, men det har aldrig givet hende problemer af den kaliber, som Isis nu er oppe imod.

Hun har forsøgt at bestille en indenrigstur igennem tre forskellige rejseudbydere, men alle bookingerne er på mystisk vist blevet afvist - uden begrundelse.

LÆS OGSÅ: Isis: Dansk isproducent vil skifte navn

De tre selskaber Expedia, Lastminute.com og CheapOair benægter, at de mystiske aflysninger for den 29-årige. Det første kaldte det for en teknisk fejl over telefonen, mens de to andre beskyldte hende for, at hun selv have slettet bestillingerne efterfølgende.

Piben fik da også en anden lyd, da Isis' mor en måned efter det første forsøg bestilte billetterne i Isis' andet fornavn, Rani. Så var der ingen problemer.

- Det kan de da ikke bare gøre, det er diskriminerende, siger Isis til Daily Mail.

Nu frygter hun, hvordan de canadiske myndigheder vil reagere, når de ser, at der står Isis i hendes pas.

LÆS OGSÅ: Kendt journalist deler kvindes racistiske julerim

- Jeg er ikke sikker på, hvad der kommer til at ske, når jeg skal igennem lufthavnen. Jeg er bekymret, men nu må vi se, hvad der sker, siger hun til Daily Mail.

Imens skyder de tre rejsebureauer skylder på det flyselskab, som Isis forsøgte at booke sin rejse hos, nemlig lavprisselskabet Sunwing Airlines, men her siger man, at man aldrig i firmaets levetid har annulleret en kundes billet på grund af et fornavn.


LÆS OGSÅ: LISTE: Mænd med de her navne bliver fædre i 2016

LÆS OGSÅ: Top 10: Disse navne er relativt mest kriminelle

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress