Af - 15/12-15 16:18; Opdateret: 15/12-15 18:55

Bombetrusler: Flere skoler lukket i Los AngelesBombetrusler: Flere skoler lukket i Los Angeles

En bombetrussel mod et skolebestyrelsesmedlem har fået amerikanske myndigheder til at lukke flere skoler.

Skolerne er lukket i Los Angeles i USA efter bombetrusler mod et medlem af en skolebestyrelse, skriver LA Times, Reuters og flere andre medier.

Reuters kalder det en "troværdig bombetrussel", men det vides ikke, hvad det ligger bag den vurdering.

Alle offentlige skoler er blevet beordret lukket af de amerikanske myndigheder, lyder det. Det ventes at ramme de 640.000 elever, som er i byens skolesystem.

LÆS OGSÅ: Anklage: Bombe-joke i lufthavn kan koste grækere 66.000 kroner


Det er endnu småt med oplysninger om hændelsen, som skulle være sket tirsdag morgen lokal tid.

Også FBI er bekendt med truslen, fremgår det.

Under et pressemøde bliver forældre bedt om ikke at sende deres børn i skole.

- Vi har brug for, at hele Los Angeles arbejder sammen, siger Steve Zimmer, som er chef for Los Angeles' uddannelsesstyrelse.


LÆS OGSÅ: Egypten: Ingen beviser for terror bag russisk flystyrt


Både eleverne og ansatte er blevet bedt om at holde sig væk.

Det fremgår ikke, hvilken skole truslerne skulle være fremsat mod eller hvilket bestyrelsesmedlem.

Politiet i Los Angeles skal stå for efterforskningen af truslen, lyder det. Efterforskningen er stadig i gang.

- Tidligere i morges modtog vi en elektronisk trussel, som nævner sikkerheden for vores skoler, siger Steven Zipperman, som er chef for byens skolepoliti.

- Vi har valgt at lukke vores skoler i dag, indtil vi kan være fuldstændig sikre på, at vores campusområder er sikre, lyder det videre.

LÆS OGSÅ: Journalist snød læsere og Ekstra Bladet med falske kilder


Bombetruslen, som har lukket skoler i Los Angeles, blev sendt på e-mail fra en tysk ip-adresse i Frankfurt, siger Shannon Haber, talskvinde for det amerikanske skoledistrikt.

Der er mere end 640.000 elever i skolesystemet i Los Angeles, som er det andenstørste i USA. Det dækker over børnehavealderen til 12.-klasse på over 900 skoler.

På pressemødet lyder forklaringen, at man ikke tager nogen chancer efter det, der skete for to uger siden i San Bernardino.

14 personer mistede livet, mens 22 blev såret under skyderiet 2. december på et socialcenter i San Bernardino. Syed Farook og Tashfeen Malik blev efterfølgende dræbt af politiet i en skudveksling.


LÆS OGSÅ: Bomber fra koalitionen har dræbt tre syriske soldater


De amerikanske myndigheder efterforsker San Bernardino-skyderiet som en terrorhandling, og Islamisk Stat har sagt, at gerningsmændene var tilhængere af den ekstremistiske gruppe.

Også New York modtog tirsdag en trussel rettet mod offentlige skoler, men den blev vurderet til ikke at være troværdig.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Mindst en død ved mindre eksplosion på station i Istanbul

LÆS OGSÅ: Ambassadør: Rusland klar til vestlig alliance mod IS

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress