Af Ritzau - 21/09-16 12:18; Opdateret: 21/09-16 13:18

Knivstikkende mand angriber ambassade i TyrkietKnivstikkende mand angriber ambassade i Tyrkiet

Mand forsøgte at bane sig vej ind på Israels ambassade i Ankara ved at stikke med kniv.

storybild

Politi foran Israels ambassade i Ankara i Tyrkiet. (Billede: Reuters/Umit Bektas)

En mand er skudt og såret i benet af en politibetjent foran Israels ambassade i den tyrkiske hovedstad, Ankara. Det oplyser det israelske udenrigsministerium.

Ifølge de foreløbige meldinger forsøgte den 41-årige angriber at bane sig vej ind på ambassaden ved at stikke med en kniv. Han råbte "Allahu Akbar" - Gud er stor.

- Personalet er i sikkerhed. Angriberen blev såret, før han nåede ambassadens indgang, oplyser det israelske ministerium.

Ifølge Ankaras guvernørkontor var den 41-årige formentlig sindsforvirret. Han havde flere gange ignoreret politiets besked om at stoppe.

Han kan heller ikke sættes i forbindelse med nogen organisation, og han har ikke en kriminel fortid, hedder det.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress