04/01-16 07:02; Opdateret: 04/01-16 07:13

To bjergbestigere er dræbt af lavine i de franske alperTo bjergbestigere er dræbt af lavine i de franske alper

En lavine nær Mont Blanc har kostet to litauere livet. En tredje person overlevede, oplyser militærpoliti.

storybild

Mont Blanc (Billede: Polfoto/arkiv)

En mand og en kvinde fra Litauen er blevet dræbt nær bjerget Mont Blanc i de franske alper, da en lavine begravede dem søndag.

Det oplyser militærpolitiet i Frankrig ifølge nyhedsbureauet AFP.

LÆS OGSÅ: Lavinehunde finder ingen personer i snemasser

De to dræbte personer var erfarne bjergbestigere.

Lavinen blev udløst efter voldsomt snefald ved Grands Montets, der er et velkendt skiområde. Grands Montets er en af tinderne i bjergkæden ved Mont Blanc.

Mont Blanc er det højeste bjerg i alperne og anses som et af verdens farligste at bevæge sig rundt på.

LÆS OGSÅ: Lavine i Alperne river syv med i døden

Lavinen begyndte i 3200 meter højde, rapporterer BBC.

En tredje litauer blev også fanget i lavinen, men slap uskadt for mødet med snemasserne.
Det er den første fatale lavine i de franske alper denne vinter. Nyfalden sne øger yderligere risikoen for en ny lavine.

Hjælpearbejdere oplyser, at lavinen skete omkring klokken 13 dansk tid.

LÆS OGSÅ: TV: Uhyggelig video fra Nepal viser lavine, der rammer bjergbestigere

Efterfølgende har den franske indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, udtalt, at "alle bør tage samtlige forholdsregler i området på grund af den øgede risiko for laviner den kommende tid", skriver AFP.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress