Af - 08/01-16 21:24; Opdateret: 08/01-16 21:35

Dansker: Vi kiggede på stjerner og pludselig lød der skudDansker: Vi kiggede på stjerner og pludselig lød der skud

Der var adskillige danskere indkvarteret på hotellet Bella Vista, som fredag aften blev angrebet af flere gerningsmænd.

storybild

Der hersker stor forvirring i den egyptiske turistby Hurghada i Egypten, efter strandhotellet Bella Vista fredag aften blev angrebet af mindst to gerningsmænd.

Ifølge det lokale politi var der tale om to gerningsmand, som angreb hotellets restaurant, men hurtigt blev uskadeliggjort af sikkerhedsfolk; den ene blev dræbt og den anden blev hårdt såret.

Der var adskillige danskere indkvarteret på hotellet, og en af dem blev vidne til det frygtindgydende optrin.

- Vi var oppe og kigge på stjerner, da vi hørte larm nede fra lobbyen. Da vi kommer ned, lyder der pludselig en masse skud, siger Stine Bilde Hansen til TV 2.

LÆS OGSÅ: Rejsebureau: Dansker er skadet under angreb på hotel

Hun vurderer, at der blev affyret mellem 50 og 100 skud.

- Jeg flygtede fra stedet og kastede mig ned i nogle murbrokker, siger danskeren, der blev væk fra sin veninde i forvirringen.

De to piger har imidlertid fundet hinanden igen, og begge er uskadt.

- Vi har skrammer og ødelagte fødder af at flygte på bare tæer, men vi er rimeligt fattede, siger Stine Bilde Hansen til TV 2.

To andre danskere var mere heldige, fortæller rejsebureauet Atlantis Rejser til metroxpress.

- Vi har to gæster, der bor der, men de var på heldagsudflugt, da det skete. De sidder i en bus sammen med den danske rejseleder, siger Pernille Ammitzbøll, som er kommunikationschef hos Atlantis.

LÆS OGSÅ: Mænd skyder ved turisthotel i Egypten

Apollo Rejser har danske turister på det angrebne Bella Vista Hotel i feriebyen i Hurghada i Egypten. Men hvor mange og hvorvidt nogen skulle være såret, ved selskabet endnu ikke.

- Jeg har ikke 100 procent fået bekræftet, at en dansker skulle være såret, siger marketingchef i Apollo Rejser Ulrik Nissen.

- Vi har nogle danskere, der skal hjem på tirsdag og på lørdag. Så lige nu er vi ved at danne os et overblik, siger han til Ritzau.

Tidligere fredag aften rapporterede det egyptiske nyhedsbureau Sass om en såret dansker og en såret tysker, men nu skriver andre nyhedsbureauer om to sårede hollændere og en såret svensker.

Alle ofre skal være sluppet med overfladiske skader.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress