26/01-16 22:12

Sundhedsstyrelsen: Ingen risiko for zika-epidemi i DanmarkSundhedsstyrelsen: Ingen risiko for zika-epidemi i Danmark

Den myggebårne zikavirus vil ikke sprede sig som en epidemi i Danmark, vurderer Sundhedsstyrelsen.

storybild

(Billede: Polfoto)

Den myggebårne virus, zikavirus, som er mistænkt for at forårsage alvorlige fosterskader, spreder sig lige nu i Syd- og Mellemamerika.

Og selv om den danske sundhedsstyrelse anbefaler, at gravide kvinder udskyder rejser til området, er der ikke fare for, at der udbryder en zikavirus-epidemi i Danmark.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Verdenssundhedsorganisationen WHO skønner, at kun landene Canada og Chile på det amerikanske kontinent vil gå fri af den frygtede virus.

For de fleste smittede er virussen ufarlig, da den kun giver influenzalignende symptomer.

Men hvis bæreren er gravid, kan den føre til misdannelser af babyer, der fødes med for små hoveder. Det kan give mere eller mindre alvorlige hjerneskader.

Sundhedsstyrelsen har derfor rådet til, at gravide, som befinder sig i områder med zikavirus, omhyggeligt beskytter sig mod myggestik ved at iklæde sig lange ærmer, lange bukser og sokker.

Samtidig er det vigtigt at sove under myggenet og smøre sig med myggemidler.

Især Brasilien er hårdt plaget af virussen. Sidste år blev der således rapporteret flere end 2400 tilfælde af mistanke om den neurologiske lidelse microcephalus hos nyfødte i landet mod 147 tilfælde i hele 2014.

De brasilianske myndigheder har lanceret en plan for bekæmpelsen af zikavirus inden De Olympiske Lege i storbyen Rio de Janeiro til august.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress