Af - 27/09-16 09:13

TV: Sådan er det at leve uden plastik i en månedTV: Sådan er det at leve uden plastik i en måned

Eksperiment omkring det plastikfrie liv bød på en hel del udfordringer.

Se hvordan det går i eksperimentet her. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

- Jeg har tænkt mig at prøve at leve uden plastik i en måned. Jeg ved ikke, om det vil lykkes mig, siger hollandske Cesar Majorana i en video af Lifehunters.

Han dropper al form for plastik, og opdager hvor besværligt det pludselig bliver at købe ind til aftensmad. Selv opvask og noget så simpelt som at børste tænder bliver en udfordrende mission. Og da han tager på festival bliver han mere end almindeligt frustreret. Al maden er nemlig pakket ind i plast.

Eksperimentets anledning er en særdeles alarmerende udvikling af mængden af plast i havet. Der kan i 2050 ende med at være mere plast end fisk i havene, lyder det i videoen.

Her et kig ind i en havfugl, som er fyldt med plast.


Miljøbiolog Henrik Beha Pedersen har på grund af netop dette taget initiativ til at stifte foreningen Plastic Change. Han arbejder for at skabe en folkebevægelse, der skal få os til at forstå, hvor det er smart at bruge plastik - og hvor det er usmart, fortæller han.

- Plastik er et produkt, som vi på mange måder har glæde af i eksempelvis flyvemaskiner, mobiltelefoner og medicinsk udstyr. Men det handler om et opgør med engangsplastik, som ender i naturen, siger Henrik Beha Pedersen.

Han mener ikke, at det er realistisk at leve hundrede procent plastikfrit som i eksperimentet af Lifehunters.

- Jeg ligger selv på et mere moderat leje. Min mission er at leve bæredygtigt og være realistisk omkring, hvor der er problemer. Eksempelvis skal vi se på emballagesektoren, vi skal se på plastik i havmiljøet, dæk og sko som slider mikroplast af, og vi skal se på tekstiler som udleder mikroplast, siger Henrik Beha Pedersen.

Han glæder sig over den spirende interesse fra folk, der eksempelvis dropper de billige karklude, som udleder mikroplast, og vælger at bruge karklude af bomuld.

Foreningen Plastic Change har syv gode råd til, hvordan du selv kan gøre noget.

Vil du se mere om et plastikfrit liv?

Amerikanske Beth Terry fortæller her om at leve uden forbrug af plastik.

LÆS OGSÅ: Dette land forbyder salg af plastikservice

LÆS OGSÅ: Nyt supermarked sælger varer uden emballage

LÆS OGSÅ: Miljøforsker vil begrænse plastikemballage

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress