Af Benjamin Krogh - 22/12-15 22:09; Opdateret: 23/12-15 07:14

Kvinde sigtet for drab efter vanvidskørsel i Las VegasKvinde sigtet for drab efter vanvidskørsel i Las Vegas

24-årig kvinde er sigtet for drab, efter at hun kørte ind i en menneskemængde i Las Vegas og dræbte én.

storybild

(Billede: John Locher)

Anklagemyndigheden i den amerikanske delstat Nevada har sigtet en 24-årig kvinde for mord. Det sker, efter at hun søndag aften lokal tid pløjede ind i en menneskemængde på Las Vegas' mest berømte gade, The Strip, og dræbte en 32-årig kvinde og sårede 35 andre.

Dokumenter fra anklagemyndigheden viser ifølge The Wall Street Journal, at kvinden også er sigtet for børnemishandling og for at stikke af fra ulykkesstedet. Hun skal for retten onsdag.

LÆS OGSÅ: Flymekaniker suges ind i jetmotor på passagerfly

Politiet i Las Vegas oplyser til Reuters og AFP, at den 24-årige kvinde gentagne gange kørte sin bil ind i en flok fodgængere på den tætpakkede The Strip.

Kvinden havde sin treårige datter med sig i bilen, da det skete. Datteren er nu blevet overdraget til de sociale myndigheder.

Ifølge AFP har kvinden fortalt politiet, at hun ikke kan forklare, hvorfor hun kørte op på fortovet og ind i menneskemængden. Dog husker hun, at "en krop ramte forruden (på bilen) og ødelagde den".

Kvinden har tidligere fået frataget sit kørekort to gange.

Der er tale om en hjemløs kvinde, der havde boet i bilen sammen med sin datter i omkring en uge.

LÆS OGSÅ: Hundelufter dræbt af førerløs bil

Hun har videre fortalt politiet, at hun var stresset på den pågældende dag. Hun havde angiveligt forsøgt at få noget søvn sammen med sin datter, men sikkerhedsvagter blev ifølge kvinden ved med at smide dem væk, hver gang de stoppede et sted.

Efter at have kørt ind i de mange fodgængere parkerede hun sin bil og bad en hotelansat om at ringe til politiet.

Politiet oplyser til AFP og Reuters, at kvinden ikke er tidligere straffet. Hun var tilsyneladende ikke alkoholpåvirket under hændelsen, men det undersøges stadig, om hun var under påvirkning af stoffer.

Kvinden har over for politiet afvist, at hun var påvirket af alkohol eller stoffer.

Hendes motiv er endnu ukendt. Myndighederne har dog afvist, at der er tale om en terrorhandling.

Tre af de 35 sårede efter hændelsen er fortsat i kritisk tilstand.

LÆS OGSÅ: Kender du en mand med denne tatovering?

LÆS OGSÅ: 30-årig er tiltalt efter fyrværkeriulykker med tre døde

LÆS OGSÅ: 22-årig dræbt ved bro og påkørt af tog i Hasselager

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress