Af Ritzau - 08/10-16 17:10; Opdateret: 08/10-16 18:09

Tysk politi finder sprængstof på jagt efter mistænkt syrerTysk politi finder sprængstof på jagt efter mistænkt syrer

Meget sprængfarlige eksplosiver er fundet i en lejlighed i Chemnitz, oplyser tysk politi på antiterroraktion.

storybild

Tysk politi har pågrebet to personer i forbindelse med en eftersøgning af en mand med syriske rødder, som mistænkes for at ville udføre et bombeangreb. (Billede: Scanpix/Arno Burgi)

Tysk politi har pågrebet tre personer under en jagt på en mand med syriske rødder, som er under mistanke for at ville udføre et bombeangreb.

Politiet har i byen Chemnitz desuden fundet sprængstof i en lejlighed, hvor man har ledt efter den 22-årige mand.

- Meget sprængfarlige eksplosiver blev fundet i den pågældende lejlighed i Chemnitz, skriver politiet på Twitter.

Lejligheden blev ransaget tidligere lørdag. Der er ingen meldinger om, hvor den 22-årige syrer befinder sig. Man han er ikke blandt de anholdte.

Myndighederne vil evakuere yderligere områder i byen, hedder det. Banegården i Chemnitz er også delvist afspærret, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Der blev fundet flere hundrede gram sprængstof i lejligheden. Det skal ifølge politiet være så ustabilt, at det skal destrueres på stedet.

- Sprængstoffet blev ikke bare fundet liggende på køkkenbordet. Det lå relativt godt skjult, siger Tom Bernhardt, som er talsmand for politiet i delstaten Sachsen.

Politiet har i en pressemeddelelse bedt om hjælp til at finde den 22-årige Jabar Albakr.

- Vi må formode, at han er farlig, siger Tom Bernhardt.

To personer, som skal have haft kontakt til den 22-årige, blev pågrebet nær banegården. En tredje er anholdt i centrum.

De er alle blevet afhørt. Disse afhøringer har ikke ført politiet på sporet af den hovedmistænkte.

Flere hundrede betjente har ifølge tyske medier deltaget i lørdagens aktion siden de tidlige morgentimer.

Tyske medier skriver, at der blev hørt en eksplosion omkring klokken 13. Den skulle være udløst af tyske betjente.

Beboere i området har fået besked på at opholde sig inden døre.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress