Af - 06/04-15 20:00

IS-massegrave med op til 1.700 lig fundet i IrakIS-massegrave med op til 1.700 lig fundet i Irak

Uden for Camp Speicher i den irakiske by Tikrit har man fundet massegrave, som man frygter indeholder op til 1.700 menneskelig.

storybild

En irakisk soldat knæler foran et af de udgravede lig ved massegravene i Tikrit. (Billede: Polfoto)

Massegrave med op til 1.700 menneskelig er blevet fundet i den irakiske by Tikrit, som for nylig var under Islamisk Stats herredømme, men som nu er blevet befriet.

Ifølge CNN skulle massegravene angiveligt indeholde døde irakiske soldater. Nogle som IS tidligere har påstået at have henrettet uden for den befæstede Camp Speicher i juni sidste år.

LÆS OGSÅ: Canada stemmer for at bombe Islamisk Stat i Syrien

Ifølge CNN's udsendte, Arwa Damon, så hun ni lig blive udgravet af retsmedicinere ved en af de formodede massegrave.

Ifølge Damon kan der være tale om ti massegrave inde i byens præsidentpalads-kompleks, som indeholder boliger af den tidligere irakiske præsident Saddam Hussein. Komplekset blev omdannet til IS-hovedkvarter, efter de overtog byen.

Over for CNN fortæller en irakisk soldat, som undslap massakren ved at spille død, at IS fangede soldaterne uden for Camp Speicher og tog dem med tilbage til paladset. Her fortalte de dem, at de ville være i sikkerhed, indtil de skulle bruges i en fangeudveksling.

LÆS OGSÅ: Enhedslisten tvivler på milliondyr dansk indsats mod IS

LÆS OGSÅ: Dansk krig mod IS har kostet næsten en kvart milliard

Da de kom ind i komplekset, blev de opdelt i mindre grupper, hvorefter de blev én for én blev henrettet og smidt i massegrave. Ifølge soldaten blev han selv smidt i en flod, som førte ham til en dæmning og i sikkerhed.

Det er endnu ingen officiel forklaring på, hvordan de irakiske soldater endte med at blive taget til fange af IS.

Over for CNN siger irakiske myndigheder, at det kan tage uger eller måneder at færdiggøre udgravningerne.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress