Af - 21/06-16 16:35

Angrebet af krybskytter: Elefant overlever skud i hovedetAngrebet af krybskytter: Elefant overlever skud i hovedet

Elefanten nægtede at overgive sig til krybskytterne.

Bildstrecke im Grossformat »

En elefant i Zimbabwe har overlevet flere uger med en kugle i hovedet, efter den blev forsøgt dræbt af det, der formodes at være illegale krybskytter i Mana Pools National Park.

Nationalparken er hårdt plaget af krybskytter, der dræber elefanter for at få fat i deres værdifulde stødtænder.

Det formodes at elefanten har haft kuglen i hovedet i mellem tre og seks uger, før den blev fundet af nationalparkens dyrlæger, der omgående fik den sårede elefant i behandling.

LÆS OGSÅ: Elefant med skudhuller efter krybskytter søger hjælp hos dyrevenner

Dyrlægerne bedøvede ham og tog røntgenbilleder, og efter at have renset såret kom de frem til, at det var sikrest at lade det store dyr leve med kuglen i hovedet, end det var at fjerne den.

- Vi mener, han blev skudt udenfor parken, og at han gik herind for at få beskyttelse, for der er jagtområder udenfor, siger dyrlægen Lisa Marabini til BBC.

Dyrlægerne vurderer, at elefanten er omkring 25 år gammel, og selvom de i første omgang har vurderet, at det er sikrest at lade kuglen sidde, så udelukker de ikke, at han kan blive nødt til at få yderligere behandling på et senere tidspunkt.

De har døbt ham 'pretty boy', og han har på intet tidspunkt udvist nogen form for aggressiv adfærd overfor de mennesker, der har hjulpet ham.

LÆS OGSÅ: Den blev kaldt verdens mest triste elefant: Nu er den død

Hvis kuglen havde siddet få centimeter lavere, ville den være gået direkte ind i hjernen og havde slået ham ihjel, og fordi han også har en skade på siden, mener dyrlægerne at vide, hvad der er sket.

- Vi formoder, at han først blev skudt i hovedet, og da han vendte sig om for at flygte, er han blevet skudt i siden af krybskytten, siger Lisa Marabini til BBC.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress