28/11-15 10:19

Makedoniens hær opfører hegn på grænsen til GrækenlandMakedoniens hær opfører hegn på grænsen til Grækenland

I et forsøg på at regulere strømmen af migranter opfører Makedonien nu - ligesom Ungarn - et grænsehegn.

storybild

Et billede fra tidligere i år, hvor tusindvis af flygtning forsøgte at komme over grænsen mellem Grækenland og Makedonien, hvor Makedoniens hær lørdag morgen begyndte at opføre et hegn. (Billede: Polfoto/Arkiv)

Makedoniens hær begyndte lørdag morgen at opføre et hegn på landets sydlige grænse mod Grækenland. Det er en grænseovergang, som mange migranter har krydset på deres vej til Vesteuropa, oplyser en fotograf fra nyhedsbureauet Reuters på stedet.

Soldater er begyndt at hamre lange metalpæle ned i jorden samtidig med, at de ruller pigtråd ud. De er i færd med at bygge et hegn magen til det, som Ungarn har opført på dets sydlige grænse med Serbien og Kroatien for at afvise strømmen af migranter.

LÆS OGSÅ: Danske børn lever som flygtninge i 24 timer

Syrere, afghanere og irakere har i stort antal uhindret passeret Balkan-landene efter at være landet med båd eller gummibåd i Grækenland eller Tyrkiet. Men migranter af alle andre nationaliteter er blevet afvist.

LÆS OGSÅ: Claus Hjort forventer stor ekstraregning for asylansøgere

LÆS OGSÅ: Eksperter sår tvivl om lovligheden af asylstramninger

Det har ført til en stor ophobning af mennesker på den græsk-makedonske grænse og medført dage med protester fra misfornøjede iranere, pakistanere, marokkanere og andre, der ønsker at komme videre nordpå i Europa.

LÆS OGSÅ: Støjberg kan slippe af sted med konventionsbrud i ni år

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress