Af - 22/03-15 12:50

Ikea-puden alle snakker om: Det er ikke helt som det ser udIkea-puden alle snakker om: Det er ikke helt som det ser ud

Et billede af en regnbuefarvet Ikea-pudebetræk med navnet Putin 'hærger' lige nu sociale medier

storybild

Ikea har tilsyneladende været kreative og drilske, da de navngav et regnbuefarvet pudebetræk 'Putin.'

Således høster den svenske møbelkæde ros på sociale medier for det farverige stykke tekstil, da det umiddelbart let tolkes som støtte til homoseksuelles rettigheder – ikke mindst i Rusland – hvor der vanker bøde for 'propaganda for utraditionelle seksuelle relationer,' som det hedder sig i Putin-loven fra 2013.


Men billedet af Putin-pudebetrækket, der deles heftigt, er falsk, uanset at også mindst ét stort dansk medie er gået i fælden.

Pudebetrækket, der ikke længere fås i Ikea, hedder i virkeligheden SKARUM.

LÆS OGSÅ: Ikea siger nej: Vil stoppe populær leg i varehuse

En søgning på Ikeas svenske og danske hjemmeside afslører da også hurtigt, at navnet Putin ikke giver nogle resultater blandt de mange varer.

Ikeas danske pressevagt kunne søndag ikke med sikkerhed sige, om Ikea et sted i verden har navngivet pudebetrækket Putin. Pressevagten forklarer, at tekstilvarerne altid døbes pigenavne, men at det vil kræve et svar fra Ikeas produktudvikling at slå fast, at der har været fiflet med Photoshop.

Det er i øvrigt en Imgur-bruger, der kalder sig Pramlady, der står bag det oprindelige billede, som angiveligt er taget i Sverige.

LÆS OGSÅ: Dan Jørgensen i seng med Ikea

LÆS OGSÅ: IKEA klar med møbel, der løser smartphone-problem nummer 1


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress