Af Anders Malling Beck og Ritzau - 28/10-16 22:46; Opdateret: 28/10-16 23:11

Amerikansk passagerfly bryder i brandAmerikansk passagerfly bryder i brand

Det var da et dæk sprang, at et amerikansk fly fredag brød i brand i Chicagos største lufthavn.

storybild

Her ses et billede af det brændende fly. (Billede: Twitter)

Der gik fredag ild i et passagerfly, der skulle lette fra O'Hara International Airport i Chicago i USA. Det skriver Chicago Tribune.

Alle blev evakueret fra flyet. Men det er uklart, hvorvidt der er nogen, som er kommet til skade.

Ifølge Chicago Tribune er den første melding, at der ikke er nogen tilskadekomne. Det samme skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Dog skriver nyhedsbureauet AFP, der citerer tv-stationen WGN, at flere personer kom til skade fredag.

American Airlines-flyet, der var skulle have fløjet til Miami, var ved at lette, da et af flyets dæk sprang, og flyet brød i brand, skriver avisen.

Piloten afbrød take off omkring klokken 14.35 lokal tid ifølge den amerikanske luftfartsmyndighed Federal Aviation Administration (FAA).

Passagererne blev evakueret gennem nødudgangene. Flyet var et Boeing B767.

Billeder fra lufthavnen viser sort, tyk røg stige op fra flyet.

American Airlines skriver i en udtalelse ifølge dpa, at flyet afbrød afgangen på grund af "et mekanisk-relateret problem".

I alt var der 161 passagerer og ni besætningsmedlemmer på flyet.

O'Hara International Airport er en af de travleste lufthavne i USA.



Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress