Af Bo Norström Weile - 12/04-15 08:35

Obama: Clinton vil være en fremragende præsidentObama: Clinton vil være en fremragende præsident

Endnu inden Hillary Clinton har meldt sig som præsidentkandidat, får hun flotte ord med på vejen fra Obama.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Hvis Hillary Clinton var i tvivl om, hvorvidt hun havde opbakning fra USA's præsident, Barack Obama, til at gå efter hans post næste år, kan hun umuligt være det længere.

Faktisk vil Clinton i Obamas øjne være en "fremragende præsident", hvis hun beslutter at gå ind i kampen om Det Hvide Hus.

LÆS OGSÅ: Medie: Hillary Clinton offentliggør præsidentplaner søndag

Det sagde Barack Obama på et pressemøde ved topmødet Summit of Americas i Panama lørdag aften, da han blev spurgt om sin holdning til hendes eventuelle kandidatur.

- Hillary Clinton var en formidabel kandidat (ved Demokraternes primærvalg, red.) i 2008, hun var en stærk støtte for mig ved præsidentvalget, hun var en uovertruffen udenrigsminister. Hun er min ven, og hun vil være en fremragende præsident, sagde Barack Obama.

LÆS OGSÅ: Hillary vil offentliggøre sine e-mails

LÆS OGSÅ: Avis: Obamas toprådgiver skal arbejde på Clinton-kampagne

Hillary Clinton har endnu ikke meldt ud, om hun vil gå efter at blive USA's første kvindelige præsident, men mange venter en udmelding fra den 67-årige politiker på de sociale medier i løbet af søndagen amerikansk tid.

Siden Clinton trak sig fra udenrigsministerposten i Obamas regering i februar 2013, har der været spekuleret i, om det var for at forberede sig til en kommende præsidentvalgkamp.

Netop udenrigspolitikken er hendes stærkeste kort, mener Obama. Clinton nåede i sine fire år som udenrigsminister at besøge ikke færre end 112 lande verden over.

- Hun vil være i stand til at håndtere enhver samtale om udenrigspolitik rigtig godt. Hvad angår indenrigspolitik viser hendes tidligere arbejde, at hendes hjerte banker for de arbejdende familier, siger Obama.

LÆS OGSÅ: Bill Clinton er blevet bedstefar til en pige

Han understreger, at det ikke er hans job som præsident at udpege en demokratisk favorit til at efterfølge ham i Det Hvide Hus i Washington.

- Jeg har stillet op for sidste gang, og jeg er ikke i branchen for forudsigelser af kommende valg. Det er dit job, lød det fra præsidenten til en journalist i pressekorpset.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress