Af Ritzau - 19/04-16 19:57

USA-kender: Kandidaternes hjemstat New York er uhyre vigtigUSA-kender: Kandidaternes hjemstat New York er uhyre vigtig

Donald Trump, Hillary Clinton og Bernie Sanders kæmper tirsdag om at vinde deres hjemstat New York.

storybild

Ved primærvalgene i New York ruller både Hillary Clinton og Donald Trump sig ud på deres hjemmebane, når de kæmper for at vinde deres hjemstat. Her ses indgangen til Trump Tower på Mantattan i New York City. (Billede: AP/Beth Harpaz)

Der er meget på spil, når newyorkerne tirsdag afleverer deres stemmesedler til primærvalgene i New York.

Ofte er primærvalgene i staten irrelevante, fordi de ligger så sent i valgkampen, at Republikanerne og Demokraterne normalvis allerede har fundet deres præsidentkandidater.

Denne gang er det dog stadig åbent, hvem der ender som kandidater til præsidentembedet. New Yorks vælgere kan derfor vise sig at blive en afgørende faktor, siger USA-kender og redaktør på Kongressen.com, Anders Agner Pedersen.

- Det fylder meget herovre, at New York-primærvalget pludselig er blevet vigtigt, siger Anders Agner Pedersen, som befinder sig i New York.

Samtidig spiller det ind, at både republikanernes Donald Trump, og de to demokratiske kandidater Hillary Clinton og Bernie Sanders alle har New York-baggrund.

Ved primærvalgene ruller kandidaterne sig altså ud på deres hjemmebane. Trumps kampagnehovedkvarter ligger på Manhattan, mens Clintons kampagnehovedkvarter ligger i Brooklyn.

- For kandidaterne er det en vigtig fortælling at vinde deres hjemstat, ligesom det også var vigtigt for Ted Cruz (republikansk kandidat, red) at vinde Texas og for John Kasich (republikansk kandidat, red) at vinde hjemme i Ohio, siger Anders Agner Pedersen.

- Hos Demokraterne er det Hillary Clinton, der er står til sejren i dag. Det vil bringe hende et stort skridt nærmere nomineringen og sætte en stopper for den fortælling, som Bernie Sanders har haft kørende den seneste tid om, at det er ham, der har momentum.

Også den kontroversielle rigmand Donald Trump har haft et par sløje primærvalg forud for New York.

- Der er en del delegerede på spil for Trump. Hvis han kan vinder stort, som meningsmålinger spår, vil det igen få spekulationerne til at blusse op om, om han kan nå at vinde nomineringen, siger Anders Agner.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress