Af Ritzau - 09/11-16 10:28

USA-kendere: Præsident Trump får næppe frie tøjlerUSA-kendere: Præsident Trump får næppe frie tøjler

På trods af republikansk flertal i Kongressen, kan splid i partiet gøre arbejdet svært for den nye præsident.

storybild

USA's nyvalgte præsident, Donald Trump, står stærkt, efter at Republikanerne beholder flertallet i Kongressen. (Billede: Scanpix/Mandel Ngan)

Med et republikansk flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet ser den nyvalgte præsident, Donald Trump, ud til at få en forrygende start på posten.

Det fortæller Mette Nøhr Claushøj, der er USA-kender og ekstern lektor på Københavns Universitet.

- Umiddelbart så er det drømmescenariet for ham, fordi han har sit eget parti som har flertal i begge kamre, fortæller hun.

Det betyder dog ikke, at Trump får fuldstændig frie tøjler til at føre sine ideer ud i livet. Erfaringen fra præsident Barack Obamas tid i Det Hvide Hus peger i den modsatte retning.

- Man skal huske på, at selv da Obama havde flertal de første to år, var det ikke ensbetydende med, at han bare kunne få alting igennem, siger hun.

Samme vurdering kommer fra David Nye, der er professor på Center for Amerikanske Studier ved SDU.

Han mener, at Det Republikanske Parti langt fra står samlet om den nye præsident.

- Det er ikke som en solid blok, der kommer ind og virkelig støtter ham, fortæller han.

- Fordi han har været uenig med sit eget parti i de sidste mange måneder, er det lidt et problem i starten, at han skal prøve at samle de splittede dele af partiet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress