Af Ritzau - 19/07-16 11:47; Opdateret: 19/07-16 13:52

FN: Massefjernelse af tyrkiske dommere er alarmerendeFN: Massefjernelse af tyrkiske dommere er alarmerende

Uafhængige observatører skal have adgang til de fængsler, hvor tusindvis af tilbageholdte sidder, mener FN.

storybild

Interne kilder fra premierminister Binali Yildirims kontor oplyser, at de tyrkiske myndigheder har fyret 257 medarbejdere fra premierministerens kontor. (Billede: Scanpix/Adem Altan)

Massefjernelsen af dommere i Tyrkiet er alarmerende.

Det mener FN's menneskerettighedschef, Zeid Ra'ad al-Hussein.

- Dommere skal kunne arbejde uden restriktioner eller trusler, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig opfordrer FN-chefen til, at uafhængige observatører fra FN eller en ngo får adgang til de fængsler, hvor de mange tusinde, der er tilbageholdt, sidder. Det samme skal gælde for de tilbageholdtes advokater og pårørende.

Mandag oplyste den tyrkiske premierminister, Binali Yildirim, at de tyrkiske myndigheder indtil videre har tilbageholdt 7543 personer.

Det er sket på grund af formodede forbindelser til kupforsøget mod præsident Recep Tayyip Erdogan og hans regering natten til lørdag.

Det gælder blandt andet 6038 soldater, 100 betjente, 755 dommere og anklagere og 650 civile, oplyste premierministeren ifølge nyhedsbureauet AFP.

Flere end 2745 dommere og anklagere over hele landet er beordret anholdt.

Tirsdag eftermiddag oplyser interne kilder fra premierminister Binali Yildirims kontor, at de tyrkiske myndigheder har fyret 257 medarbejdere fra premierministerens kontor.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De mange medarbejdere mistænkes for at havde deltaget i kupforsøget mod regeringen.

Ifølge Reuters arbejder der omkring 2600 medarbejdere på den tyrkiske premierministers kontor.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress