Af - 18/04-15 10:09

Vild redningsaktion fanget på kamera: Hvem er mystisk helt?Vild redningsaktion fanget på kamera: Hvem er mystisk helt?

- Han sagde, at han var nødt til at smutte, og så forlod han stedet, lyder det fra politiet.

storybild

Den ukendte mand blev fanget på kamera, da han formentlig reddede en 23-årig mands liv. (Billede: AP)

Hvem er den ukendte mand, der formentlig redder 23-årige Mathew Sitkos liv?

Det spørgsmål stiller politiet i Lewiston, Idaho, sig selv, efter en heltemodig redningsaktion blev fanget på kamera.

LÆS OGSÅ: Hun skrev flabet tweet før første dag på job - og så skete dette

På billedet ser man, hvordan den ukendte mand hiver den 23-årige bilist ud af en forulykket bil, der hænger over en klippekant - kun holdt tilbage af et hegn. Inden da havde han ifølge vidner på stedet smadret ruden med en stor sten for at kunne komme ind til manden.

Politiet siger, at den ukendte mand forlod området, da ordensmagten dukkede op.

- Han sagde, at han var nødt til at smutte, og så forlod han stedet, siger Eric Olson fra politiet i Lewiston til The Lewiston Tribune.

LÆS OGSÅ: Er du helten, der gjorde denne dreng lykkelig? Han vil gerne sige tak

Ifølge vidner kørte Sitko for stærk, og han var blandt andet ved at ramme en anden bilist, inden han kørte af vejen, dernæst igennem en have og to terrasser, inden han ramte et træ og siden hegnet.

- Hegnet var det eneste, der holdt bilen tilbage, bekræfter Eric Olson.

Sitko blev kørt til det lokale hospital, men slap med mindre skader.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress