Af Lars Dinesen - 15/10-15 18:47

Skotland finder to Lockerbie-mistænkte i LibyenSkotland finder to Lockerbie-mistænkte i Libyen

Skotske og amerikanske myndigheder beder Libyen om lov til at afhøre to mistænkte om 270 menneskers død.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP)

Skotske og amerikanske efterforskere har identificeret to personer, der mistænkes for at være involveret i Lockerbie-bomben for næsten 27 år siden.

Nu afventer de skotske og amerikanske myndigheder tilladelse fra libyske myndigheder i Tripoli til at rejse til det nordafrikanske land og afhøre de to mistænkte.

270 mennesker blev dræbt, da et amerikansk Pan Am-passagerfly blev sprængt i luften over den skotske by Lockerbie, da det var på vej fra London til New York i december 1988.

259 af de dræbte befandt sig om bord på flyet, mens yderligere 11 døde på landjorden. De fleste af ofrene var amerikanere, som var på vej hjem for at holde jul.

LÆS OGSÅ: Over 1800 migranter reddet i land ud for Libyen

Den nu afdøde, tidligere libyske efterretningsofficer Abdel Basset al-Megrahi blev i 2001 dømt for at stå bag bomben. Han blev idømt fængsel på livstid og er den eneste, der er blevet dømt i sagen.

Men nu er to endnu unavngivne libyere mistænkt for at have hjulpet Megrahi.

- Anklagemyndigheden har i dag sendt en international anmodning til Libyens justitsminister i Tripoli, der identificerer de to libyere som mistænkte i bombningen af Pan Am-flyvningen 103, siger en talsmand for den skotske anklagemyndighed.

LÆS OGSÅ: Tusindvis af migranter reddet på havet nær Libyen

I 2003 erkendte Libyens daværende leder, Muammar Gaddafi, det libyske medansvar for bombeangrebet. Han udbetalte erstatninger til ofrenes familier, men har aldrig erkendt, om han personligt bestilte angrebet.

I december sagde den skotske anklagemyndighed, at forsøg på at finde eventuelle medskyldige i angrebene var blevet besværliggjort af de uroligheder, der har præget Libyen, siden Gaddafi blev væltet fra magten og dræbt i 2011.

LÆS OGSÅ: Endnu en båd synker ud for Libyen: Mindst 37 er omkommet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress