Af Marc Nicholas Thygesen - 03/09-15 14:22; Opdateret: 03/09-15 14:43

Svensk udenrigsminister: Vi må løse flygtningestrømSvensk udenrigsminister: Vi må løse flygtningestrøm

EU må finde en løsning på den massive flygtningestrøm, siger Sveriges udenrigsminister, Margot Wallström.

storybild

EU skal løse den massive strøm af flygtninge og migranter. På billedet ses Sveriges udenrigsminister Margot Wallström. (Billede: Polfoto/Annika Af Klercker)

EU skal løse den massive strøm af flygtninge og migranter, som kommer til EU, hvor Tyskland og Sverige i år ventes at modtage flest - henholdsvis 800.000 og 80.000.

LÆS OGSÅ: Ungarn vil registrere alle migranter

Det siger den svenske udenrigsminister, Margot Wallström, efter mødet i København torsdag mellem udenrigsministre fra Sverige, Finland, Danmark, Norge, Island, Estland, Letland og Litauen.

- Sagen vil længe ligge øverst på EU's dagsorden. Vi må levere en løsning. Forhåbentlig finder vi en vej frem. Der er stor politisk spænding om spørgsmålet. Vi må sende et meget klart signal om, at vi kan løse det, siger Margot Wallström.

LÆS OGSÅ: Tre EU-lande hasteindkalder til møde om migrationskrise

Hun påpeger stor uenighed om Dublin-konventionen, som medfører, at det første EU-land, som en asylansøger kommer til, skal behandle asylansøgningen. Nogle vil ændre konventionen og den ulige fordeling af flygtninge.

- Kan vi leve op til vore stolte erklæringer om solidaritet? siger Margot Wallström.

Hun vil ikke kommentere, om EU skal oprette fælles modtagecentre i Grækenland og Italien, så asylsøgere skilles fra migranter.

LÆS OGSÅ: Kristian Jensen vil tage flere flygtninge end krævet

Forslaget kom først fra den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og den franske præsident, François Hollande. Det drøftes 14. september ved et ekstraordinært møde mellem EU's justits- og indenrigsministre.

- Det er en enorm udfordring ved enorme flygtningestrømme, siger Margot Wallström.

Den danske udenrigsminister, Kristian Jensen, venter debat om flygtninge ved alle EU-møder.

- Vi har den fælles holdning, at vi må tackle årsagerne til migration. Vi skal ikke kun se på Europas kortsigtede problemer, men også en langsigtet løsning, hvor vi ikke ser denne flodbølge af migranter, siger Kristian Jensen

Islands udenrigsminister Gunnar Bragi Sveinsson vil ikke kommentere, at Island næste år kun skal modtage 50 flygtninge.

- Jeg vil ikke konkurrere om antallet af flygtninge, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress