Af Lea Ostenfeld Bitsch - 20/12-15 11:19; Opdateret: 20/12-15 14:42

Air France-fly nødlandet: Mistækelig pakke fundet ombordAir France-fly nødlandet: Mistækelig pakke fundet ombord

Mistænkelig pakke blev fundet på flytoilet. To mistænkes for at have medbragt pakken, siger kenyansk minister.

storybild

(Billede: Polfoto)

Et passagerfly fra Air France har søndag foretaget en sikkerhedslanding i Kenya, efter der om bord var fundet en mistænkelig pakke, oplyser kenyansk politi.

Flyet af typen Boeing 777 var lettet fra Mauritius med 459 passagerer og 14 besætningsmedlemmer om bord med kurs mod Paris, da det undervejs måtte gå ned i lufthavnen i Mombassa.

LÆS OGSÅ: Putin: Det er næsten umuligt at forsones med Tyrkiet

- Det anmodede om en sikkerhedslanding, efter en genstand, som mistænktes for at være en bombe, blev fundet på toilettet, siger en talsmand for kenyansk politi.

Han oplyser, at alle om bord er blevet evakueret, og at der har været bombeeksperter inde i flyet for at undersøge pakken.

LÆS OGSÅ: Flymekaniker suges ind i jetmotor på passagerfly

- Vi ved stadig ikke, hvilken type genstand det er, siger han.

Air France har sendt et andet fly for at samle passagerne op og flyve dem til Paris.

Kenyas indenrigsministerium oplyser, at nogle af passagerne er blevet afhørt. To af dem mistænkes for at have medbragt den mystiske pakke, siger indenrigsminister Joseph Nkaissery på et pressemøde.

LÆS OGSÅ: Sverige sætter flere til at se efter flygtninge på Øresund

Men det fremgår ikke, om de to personer er anholdt, skriver Reuters.

- Vi er i kontakt med Mauritius for at finde ud af, hvordan sikkerhedsscreeningen af passagerne er gennemført, siger Nkaissery.

LÆS OGSÅ: Airbus bygger rumskib til Jupiter-mission

De kenyanske myndigheder og Air France tog ingen chancer ved landingen. Passagerer og besætningsmedlemmer blev evakueret fra flyets nødudgange i slidsker.

/ritzau/AFP

LÆS OGSÅ: Britiske krigsfly bomber oliefelter i Syrien

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress