Af - 28/10-15 15:28

Taliban udnytter panik efter jordskælvTaliban udnytter panik efter jordskælv

Taliban-styrker overtager by efter voldsomt jordskælv i Afghanistan.

Efter mandagens jordskælv, der med et udslag på 7,5 på richter-skalaen, har kostet op imod 377 mennesker livet i både Afganistan og Pakistan, har islamistiske styrker fra Taliban set deres snit til at udnytte panikken efter naturkatastrofen.

Det skriver BBC.

En talsmand fra politiet i Takhar-provinsen bekræfter overfor BBC, at byen Darqad er faldet til Taliban-krigere, og at der stadig bliver kæmpet i området. Ledere hos de islamistiske fundamentalister har bekræftet, at de har styrker i området, men hævder, at soldaterne har fået ordre på at hjælpe ofrene for jordskælvet.

LÆS OGSÅ: Pakistanske grænsesoldater mejet ned fra afghansk grund

Selvom byen Darqad, der ligger lige i grænseområdet mellem Pakistan og Afghanistan, ikke har været blandt de områder, der har været hårdest ramt, så har kampene en hæmmende effekt på at få nødhjælpen frem til området.

I det hele taget kæmper myndighederne for at kunne komme frem til de provinser, der ligger afsides. Her er vejene blevet blokeret af jordskred. Mange afghanere er blevet gjort hjemløse af jordskælvet. Temperaturerne om natten ligger tæt ved frysepunktet i regionen. Især børn er hårdt ramt af at skulle overnatte i kulden efter flere døgn uden tag over hovedet.

Præsidentpaladsets foreløbige tal tirsdag eftermiddag er, at 7.630 hjem, 12 skoler og 17 moskeer er styrtet sammen i forbindelse med det voldsomme jordskælv, og de mindre efterskælv. 2000 skal være blevet såret, men flere dukker formentlig op, når man kommer ud til de dele af landet, der er afskåret fra eftersøgningshold, samt krisehjælpen i form af mad, tæpper og telte.

LÆS OGSÅ: Overlevende efter skælv har sovet under åben himmel



LÆS OGSÅ: Næsten 200 meldes dræbt ved jordskælv i Afghanistan

LÆS OGSÅ: Pakistanere frygter det værste efter jordskælv

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress