Af Lars Sejr - 20/11-15 12:33

Kampe mellem Yemens hær og al-Qaeda dræber mindst 29Kampe mellem Yemens hær og al-Qaeda dræber mindst 29

Nyhedsbureauer melder om mange dræbte i sammenstød mellem al-Qaeda og hæren i Yemen.

storybild

Den islamistiske bevægelse al-Qaeda har fredag angrebet Yemens hær to forskellige steder i landet med mindst 29 dræbte til følge, oplyser kilder i Yemens hær.

Det er usikkert, hvor mange ofre angrebene har kostet. Nyhedsbureauet Reuters skriver, at 29 har mistet livet, mens nyhedsbureauet AFP skriver 34.

Angrebene fandt sted i Hadramaw-provinsen, der er et af de områder i Yemen, hvor al-Qaeda står stærkest. Blandt andet kontrollerer al-Qaeda provinsens hovedstad, Mukalla.

LÆS OGSÅ: Yemen-koalition dræber 30 allierede ved en fejl

Ifølge hospitalskilder har 15 af hærens soldater og 19 jihadister mistet livet i kampene, skriver AFP.

Tæt ved, hvor angrebet fandt sted, ligger byen Shibam, der er kendt som "Ørkenens Manhattan" og på Unescos liste over bevaringsværdige steder med huse bygget på mursten af mudder. Unesco er FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur.

Al-Qaeda er ikke allieret med hverken de shiamuslimske houthier eller regeringen, der får støtte fra det sunnimuslimske Saudi-Arabien, i den nuværende borgerkrig i landet.

LÆS OGSÅ: Missilangreb mod regeringshotel i Yemen dræber 18

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress