Af Ritzau - 09/07-16 11:51; Opdateret: 09/07-16 13:05

USA-kender: Racevold er blevet enkeltpersoners værkUSA-kender: Racevold er blevet enkeltpersoners værk

Raceforhold i USA er stadig et betændt sår. Men volden er mindre organiseret, vurderer Jørn Brøndal.

storybild

David Brown(th.), der er politichef i Dallas, sørger efter fem af hans betjente torsdag aften lokal tid blev dræbt af en 25-årig mand. (Billede: Scanpix/Laura Buckman)

Den sorte, 25-årige mand Micah Johnson skød og dræbte torsdag aften lokal tid fem politibetjente i den amerikanske by Dallas i staten Texas. Inden han selv blev dræbt, gav han udtryk for, at han begik mordene, fordi hvide betjente havde dræbt sorte borgere.

Der er dog betragtelige forskelle på torsdagens skuddrab og eksempelvis 1960'ernes og 70'ernes racerelaterede voldsepisoder, vurderer lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet Jørn Brøndal.

Ifølge Brøndal er de organiserede hadgrupper, såsom De Sorte Pantere og Ku Klux Klan, i dag reduceret til en skygge af sig selv.

- Individer kan dog godt bruge dem som klangbund for deres egne skøre idéer, siger Jørn Brøndal.

Han minder om et angreb i Charleston, South Carolina, sidste år, hvor en hvid 22-årig mand skød og dræbte ni personer ved en bibelmøde i en kirke med en sort menighed.

Begge mænd havde før episoderne delt materiale, der sympatiserer med hadgrupper af hver sin slags, på de sociale medier. Det tegner både et mønster og et billede af, at raceforholdene i USA stadig er et åbent sår, mener Jørn Brøndal.

Ifølge lektoren har sorte borgere i USA fået flere politiske rettigheder siden 1960'erne. Samtidig har en stor gruppe af sorte borgere fået en højere indkomst og tilhører nu middelklassen i landet.

Fremgangen for nogle af de sorte borgere har fået andre sorte borgeres problemer til at glide i baggrunden. Imens er problemerne blevet koncentreret.

- Dengang, hvor der var udbredt racisme, boede den sorte elite også i ghettoen, fordi de ikke kunne flytte andre steder hen, siger Jørn Brøndal.

Nu er de velstående sorte borgere flyttet og har efterladt ghettoer i de større byer, fortæller han.

- Bor man i de ghettoer, er man stort set isoleret fra den hvide omverden. Man omgås stort set kun sorte mennesker. Man går i elendige skoler, døjer med brudte familiemønstre, narko, kriminalitet og bander, siger Jørn Brøndal.

De hårde forhold i ghettoerne har spredt en systematisk frygt for sorte mænd, mener lektoren og henviser til forskellige meningsmålinger.

Den frygt er muligvis en af årsagerne til, at USA har oplevet flere episoder, hvor hvide betjente skyder og dræber sorte borgere. Episoderne har ført til protester som den i Dallas, der endte i et masseskyderi.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress