Af Ritzau - 04/10-16 11:35; Opdateret: 04/10-16 15:21

Politi skyder gummikugler og gas mod Sydafrikas studerendePoliti skyder gummikugler og gas mod Sydafrikas studerende

Betaling for uddannelser i Sydafrika vækker vrede på tredje uge, og tirsdag skyder politiet med gummikugler.

storybild

Tirsdag kom det igen til voldelige sammenstød mellem politi og studerende i Sydafrika, hvor de studerende kræver gratis uddannelse. (Billede: Reuters/Siphiwe Sibeko)

Sydafrikanske studerendes krav om gratis uddannelser har ført til voldsomme sammenstød med politiet.

Tirsdag har kampklædte betjente skudt med gummikugler, chokgranater og tåregas for at sprede demonstranter på et universitet i Johannesburg.

Det fremgår af billeder på tv, at demonstranterne har kastet sten mod politiet. De har også væltet en politibil.

De voldelige scener udspiller sig ved Witwatersrand University - bedre kendt som Wits - i den centrale del af millionbyen.

Adskillige er meldt lettere såret under uroen. Der er ikke i øjeblikket bekræftede tal. Ifølge universitetet er to studenter anholdt.

- Alle forelæsninger er i gang i øjeblikket. Der er ingen meldinger om afbrydelser i timeplanen, siger universitetets ledelse i en udtalelse ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

De studerende er dybt utilfredse over høje afgifter for at læse på universiteterne. Protesterne har stået på i tre uger, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Studerende over hele landet har deltaget i en kampagne for at fjerne gebyrer på de højere læreanstalter. Gebyrerne betyder, at mange især sorte ikke kan tage en uddannelse, rapporterer dpa.

Hårdt presset besluttede præsident Jacob Zuma sidste år at sløjfe en planlagt stigning i gebyrerne i 2016.

Universiteterne støtter ikke de studerendes krav. De siger, at det vil gå ud over det akademiske niveau, hvis uddannelserne bliver gratis.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress