Af - 20/11-16 20:20; Opdateret: 20/11-16 21:28

VVS’er vandt 127 millioner - fikser stadig folks toiletterVVS’er vandt 127 millioner - fikser stadig folks toiletter

En skotsk VVS'er har ikke ændret på noget overhovedet, efter han i sommer vandt svimlende 127 millioner kroner.

Bildstrecke im Grossformat »

Mange mennesker ville formentlig opsige deres trivielle job lige med det samme, hvis de pludselig stod med en masse millioner kroner mellem hænderne.

Men ikke John Doherty. Den 52-årige blikkenslager fra Skotland vandt i sommer den helt store lotto-gevinst på 14.671.343 pund - lidt over 127 millioner kroner - og dagen efter fortsatte han ufortrødent som hidtil med at fikse andre folks toiletter, vandvarmere og hvad der ellers hører til jobbet.

LÆS OGSÅ: Gylden lottokupon købt i Føtex har endnu ingen ejer - er det dig?

- Jeg er stadig den samme person, som jeg var, før jeg vandt, fortæller mangemillionæren - selvfølgelig iført overalls - til avisen Daily Record.

- Jeg arbejder stadig. Absolut intet har ændret sig. Jeg nyder stadig, hvad jeg laver, fortsætter han.

John Doherty og hans kone Allison, 50, havde allerede planlagt en ferie til Florida med deres to børn på 20 og 12 år dagen efter gevinsten kom i hus. De gemte kuponen væk et sikkert sted, inden de rejste, og indløste først gevinsten bagefter.

Men John går altså stadig på arbejde. Han har sågar taget et supplerende VVS-kursus siden, og han har lige fået fornyet sin femårige licens til at arbejde med gas, så der er vist ingen tvivl om, at han bliver i jobbet.

LÆS OGSÅ: Vandt i lotto og stillede vilde krav til kæresten: Nu er de gået fra hinanden

- Jeg har overhovedet ikke noget imod at stå tidligt op. Det har jeg altid gjort, og det har jeg gjort i 32 år, siger han.

Hans kolleger forstår imidlertid ikke helt, at han stadig dukker op.

- Godt gået af John - men jeg tror, jeg ville nyde at sove længe og spekulere over, hvilken strand jeg mon skulle besøge i dag, hvis det var mig, siger en af dem og fortsætter:

- Men han er den første, der møder ind og den sidste, der går hjem hver eneste dag. Han føler sig ikke hævet over os andre.

LÆS OGSÅ: Mand blev sprunget over i køen - vandt 4,8 millioner kroner i lotto

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress