Gå til HPV-fokusside
Af - 15/12-15 14:47; Opdateret: 15/12-15 16:32

Kritiseret HPV-læge: EMA's kritik af mig er forkert, uretfærdig og uvidenskabeligKritiseret HPV-læge: EMA's kritik af mig er forkert, uretfærdig og uvidenskabelig

Louise Brinth, læge ved Region Hovedstadens HPV-center, tager nu til genmæle mod Det Europæiske Lægemiddelagenturs kritik af hendes videnskabelige arbejder om syge HPV- piger.

storybild

(Billede: Eskestad mik)

Louise Brinth, læge ved Synkopecentret på Frederiksberg Hospital, tager nu til genmæle mod Det Europæiske Lægemiddelagenturs kritik af hendes videnskabelige arbejder om syge HPV- piger.

- EMA's kritik af mit arbejde, og min videnskabelige tilgang er uretfærdig. Jeg finder EMA's vurderinger baseret på mange formodninger, og disse formodninger er forkerte, lyder det i en 63 sider lang redegørelse, som hun offentliggører, efter at EMA for nylig blandt andet beskyldte hende og overlæge Jesper Mehlsen for 'tilsyneladende at have håndplukket syge HPV-piger' til deres forskning.

-Det er den mest alvorlige anklage, som jeg nogensinde er blevet præsenteret for. Men i modsætning til EMA's gætterier, så udvalgte vi ikke patienter for, at de skulle passe til en forudfattet hypotese, om at vacciner skader, og vi udvalgte ikke patienter ud fra om deres symptomer ville passe ind i denne forudfattede forestilling. EMA siger vi gjorde dette. Men det gjorde vi ikke, skriver Louise Brinth.

I følge Louise Brinth skal hendes arbejde ses i lyset af, at Synkopecenteret tidligt blev opmærksom på en gruppe patienter, som man trods mange års arbejde indenfor sygdommen POTS aldrig tidligere havde set, og som man derfor ønskede at delagtiggøre omverden i

EMA's kritik af Louise Brint, som har udgivet tre videnskabelige arbejder om piger og kvinder, som lider af sygdommen POTS, kom i forbindelse med at EMA for nylig frikendte HPV-vacciner for at kunne være skyld i blandt andet hjertesygdommen POTS og smertesyndromet, CRPS. En kritik som Sundhedsstyrelsen støttede.

Louise Brinth, som understreger at hun ved alle lejligheder det har været hende muligt gennem årene altid har fastslået at hun er for vaccinen, siger videre:

- De fleste af EMA's formodninger omkring mit arbejde er forkerte og jeg finder denne tilgang mærkelig og uvidenskabelig. Jeg finder det bekymrende, at EMA tilsyneladende baserer deres vurderinger af mit arbejde på gætværk, og således indirekte også deres vurderinger af vaccinens sikkerhed på gætterier. Denne sag er vor vigtig til gætværk. Vi skal vide.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress