Gå til HPV-fokusside
Af - 01/12-15 13:20; Opdateret: 01/12-15 16:18

HPV-firma idømt bøde for vildledende reklame til danske patienterHPV-firma idømt bøde for vildledende reklame til danske patienter

Sanofi Pasteur MSD får bøde og påbud om at trække HPV-kampagne tilbage, efter at metroxpress har beskrevet sagen.

storybild

(Billede: Polfoto)

Sanofi Pasteur MSD, som har licens til at sælge HPV-vaccinen Gardasil i Danmark, skal trække sin HPV-pjecen 'Også for voksne kvinder' tilbage, samt betale en bøde på 40.000 kroner for brud på reglerne for reklame.

Det har Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien netop afgjort, efter at have undersøgt pjecen.

Det sker, efter at metroxpress har beskrevet sagen.

Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien slår i sin afgørelse fast, at pjecen, som er omdelt og fortsat ligger ude hos landets gynækologer og praktiserende læger, er at betragte som reklame for HPV-vaccinen Gardasil, at det ikke tydeligt fremgår, at den er betalt af Sanofi Pasteur MSD, at den går ud over indikationen i forhold til vaccinens effekt, og at den der ud over ikke er blevet anmeldt til nævnet, som loven ellers kræver.

- Det er Granskningsmandspanelets umiddelbare vurdering, at pjecen er en anprisende lægemiddelreklame for Gardasil, heddet det i afgørelsen, hvor panelet hæfter sig ved, at der i HPV-pjecen står, at ''Vaccinen (Gardasil®) beskytter også mod de HPV-typer, der giver…', og at man derfor som læser får det indtryk, at 'vaccinen' i resten af pjecen er Gardasil HPV-vaccinen.

LÆS OGSÅ: Etisk nævn ser på HPV-kampagne betalt af industrien

Det fremgår endvidere af pjecen, at ”Sanofi Pasteur MSD ApS har finansieret trykning af denne brochure”. Indholdet er udarbejdet af Jan Blaakær, som er professor, overlæge, dr.med. og lektor ved. Århus Universitetshospital, men ifølge nævnet ændrer det ikke ved, at pjecen er reklame for vaccinen.

- Det er dog Granskningsmandspanelets umiddelbare opfattelse, at Sanofi Pasteur MSD (SPMDS) er ansvarlig for indholdet af pjecen, i kraft af at have finansieret trykning og derved være involveret i tilblivelsen af pjecen og idet denne anses som en anprisende lægemiddelreklame for Gardasil.

Dette burde fremgå klart og tydeligt, men 'dette er ikke at finde i pjecen, hvorfor dette er en overtrædelse af Reklamekodeksets § 5', skriver nævnet.

LÆS OGSÅ: Kræftens Bekæmpelse fik penge fra industrien før stor HPV-kampagne

Går ud over indikation
Det næste kritikpunkt går på, hvad der står i pjecen.

- Det er Granskningsmandspanelets umiddelbare opfattelse, at man her gives indtryk af, at vaccinen beskytter op til mindst 45 års alderen hos kvinder, og herunder kan føre til forbedret livskvalitet, samt at man indikerer effekt mod f.eks. kræft i mandler og tungerod, skriver nævnet, som mener, at det er at gå ud over, hvad producenten af HPV-vaccinen har fået godkendt i Europa.

- Det er på den baggrund Granskningsmandspanelets umiddelbare vurdering, at der i reklamen anvendes en bredere indikation for lægemidlet end indikationen angivet i det godkendte produktresumé.

Nævnet kritiserer i den forbindelse, at der desuden ikke bliver henvist til lovlig dokumentation for påstandene.

- Reklamen anvender en række udsagn af anprisende karakter vedr. Gardasil, som er formuleret uden henvisning til lovligt kildemateriale (produktresumé eller videnskabelige artikler). Således er anprisningerne som ”HPV vaccination har god effekt hos kvinder op til mindst 45 år” og udsagn, som indikerer forbedret livskvalitet og effekt mod f.eks. kræft i mandler og tungerod, anført uden dokumentation til lovligt kildemateriale.

LÆS OGSÅ: HPV: Alvorlige bivirkninger bliver aldrig indberettet

Endelig har Sanofi Pasteur MSD ikke anmeldt pjecen til Etisk Nævn for Lægemidddelindustrien, hvilket også er i strid med reglerne.

Du kan læse hele afgørelsen her.

Metroxpress forsøger at få en kommentar fra Sanofi Pasteur MSD samt Jan Blaakær.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress