Gå til HPV-fokusside
Af - 13/11-15 13:22; Opdateret: 13/11-15 13:42

Forældre og piger græder over fyringer på HPV-centerForældre og piger græder over fyringer på HPV-center

Massive fyringer på HPV-center i Region hovedstaden modtages med chok, gråd, håbløshed og mistanker om urent trav. Liselott Blixt indkalder til stormøde på Christiansborg.

I klippet kan du høre om bivirkningerne ved HPV-vaccinen. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

- Det er med tårer og stor sorg, vi forældre og ramte piger læser, I bliver ramt af nedskæringer, vi føler med jer. Vi er i chok, for hvad skal der nu ske med vores piger. Jeg og min datter Chatarina har set med egne øjne hvor travlt I har - og alligevel formår I at tage imod med interesse og tørstende ord. Af hjertet tak.

skriver mor og datter, Tina og Chatarina Toft i et åbent brev til de ansatte på Region Hovedstadens HPV-center, Synkope Centeret på Frederiksberg Hospital.

LÆS OGSÅ: Far til HPV-skadet: De syge piger bliver nægtet undersøgelser

LÆS OGSÅ: Sundhedsministeren: HPV-frikendelse hjælper ikke de syge piger

Mor og datters sympatitilkendegivelser er blot en af de mange, som nu gløder på sociale medier, efter at metroxpress i går kunne berette, at 7 ud af 12 medarbejdere på Synkope Centeret, som er specialister i at undersøge for hjertesygdommen POTS, i tirsdag modtog en fyreseddel.

Hvor hårdt fyringerne tager hårdt på piger og forældre møder formand for, Foreningen for HPV Bivirkningsramte, Karsten Viborg hos sine medlemmer:

- Både de syge piger og deres forældre er helt rystede, knuste og modløse lige nu. De er vrede, ulykkelige og værst af alt ud over de tabte håb er måske også, at de nu for alvor taber tillid og mistænker urent trav i sundhedsvæsenet. Det er meget sørgeligt og voldsomt.

Også formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Liselott Blixt er rystet og vred og indkalder derfor nu til stormøde på Christiansborg for syge piger og deres forældre på Christiansborg 9.december.

- Mange forældre der har kontaktet mig siden fyringerne blev offentliggjort er grædefærdige, så nu tager jeg initiativet og inviterer dem på Borgen, siger Blixt til mx.dk/HPV.

LÆS OGSÅ: Danmark dropper omstridt HPV-vaccine

LÆS OGSÅ: Flere kvinder får strubekræft af oralsex

Og alt tyder på at Liselott Blixt kan forvente at få mange gæster 9.december ifølge Heidi Pedersen, som er administrator for den største facebook gruppe for muligt skadede af HPV vaccinerne:

- Mange piger ønsker at komme og demonstrere mod fyringerne. Der er nu i løbet af få timer flere end 100, som har tilmeldt sig og det vidner om et meget stort engagement i fyringerne at så mange tilmeldinger kommer så hurtigt blandt vores medlemmer, når man tænker på at blot turen til Christiansborg er meget hård for så syge mennesker, fortæller Heidi Pedersen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress