Gå til HPV-fokusside

HPV-kritisk læge: Styrelsen driver klapjagt på migHPV-kritisk læge: Styrelsen driver klapjagt på mig

Styrelsen for Patientsikkerhed truer med at tage lægeautorisationen fra den praktiserende læge Stig Gerdes, der kræver HPV-vaccinationer stoppet.

storybild

Genrefoto (Billede: Polfoto)

Praktiserende læge Stig Gerdes, der kræver stop for alle HPV-vaccinationer, skal i morgen fredag til samtale hos Styrelsen for Patientsikkerhed, som nu truer med at tage hans autorisation som læge fra ham.

- De har jo drevet klapjagt på mig lige siden før sommer, fordi jeg siger, at HPV-vaccinen er livsfarlig og bør stoppes, da den har skadet tusinder af danske piger, siger Stig Gerdes om baggrunden for mødet.

Af en række breve fra Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed til Stig Gerdes, som metroxpress er i besiddelse af, fremgår det, at Styrelsen kritiserer Stig Gerdes for manglende journalføring og oplysninger til syge piger om bivirkninger ved hans behandlinger af mulige HPV-vaccineskader med intravenøst C-vitamin i sin praksis.

LÆS OGSÅ: Massive fyringer på Danmarks største HPV-center

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed's brev af 21. oktober til Stig Gerdes ønsker Styrelsen i morgen at diskutere Stig Gerdes faglige virke.

Men det gør ikke indtryk på Stig Gerdes.

- Det er grotesk, at netop Styrelsen anklager mig for manglende oplysning om bivirkninger i lyset af, at Sundhedsstyrelsen selv konsekvent undertrykker al viden om vaccinens alvorlige bivirkninger. I modsætning til mine behandlinger, som der er evidens for netop er uden bivirkninger, siger Gerdes og fortsætter:

- Det skal dog ikke afholde mig fra at dukke nakken fuldstændigt på fredag, for hvis de tager min autorisation, er der jo slet ingen læger, som mere tør sige noget i denne sag, og det er det, Sundhedsstyrelsen er ude på.

Det har ikke været muligt i dag for metroxpress at få en kommentar fra Styrelsen for Patientsikkerhed til Stig Gerdes anklager om klapjagt.

Men i Lægemiddelstyrelsen afviser man overfor metroxpress, at undertrykke bivirkninger og henviser i en mail til, at man offentliggør indberettede, formodede bivirkninger i sin offentlige bivirkningsdatabase, i 'Nyt om Bivirkninger', samt at man har producentens produktresume på sin hjemmeside.

LÆS OGSÅ: DF'er raser over fyringer på HPV-center: Kræver død over regionerne

LÆS OGSÅ: BLOG: Fyringer på HPV-center bekræfter min mistanke

LÆS OGSÅ: BLOG: Derfor anbefaler jeg stadig HPV-vaccinen

LÆS OGSÅ: Læge til Stine på HPV-center: "Jeg er fløjtende ligeglad og ikke selv vaccineret"

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress