Gå til HPV-fokusside
Af - 28/04-16 09:04; Opdateret: 28/04-16 11:23

Bivirkningsramte HPV-piger var oftere syge, inden de fik vaccinenBivirkningsramte HPV-piger var oftere syge, inden de fik vaccinen

Ny forskning fra Statens Serum Institut konkluderer, at piger, der har oplevet bivirkninger efter HPV-vaccinen, var mere syge og gik mere til læge, end dem uden bivirkninger

"De unge kvinder, der har anmeldt formodede bivirkninger efter HPV-vaccination, var i højre grad syge og gik oftere til læge før vaccinationen end andre unge, vaccinerede kvinder."

Det skriver Statens Serum Institut i en pressemeddelelse, instituttet har lagt ud på deres hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Nu skal HPV-vaccinens sikkerhed undersøges til bunds

Konklusionen er foreløbige resultater fra en registerundersøgelse, som Statens Serum Institut står bag.

I undersøgelsen har forskere fra instituttet brugt informationer fra de nationale sundhedsregistre til at se på, om de kvinder, der har oplevet at få bivirkninger efter HPV-vaccinen, har haft den samme sygdomsprofil, som de kvinder, der ikke har fået bivirkninger.

Ifølge den nye undersøgelse viser det sig, at de kvinder, der har anmeldt formodede bivirkninger efter vaccinen, oftere har haft lægekontakt og oftere var syge, inden deres første HPV-vaccination, sammenlignet med kontrolgruppen, der er kvinder, som også har modtaget HPV-vaccinen.

LÆS OGSÅ: Stadig flere piger sig nej til hpv-vaccinen

”Det her er vigtig ny viden, der tyder på, at det kan være væsentligt at se på sygelighed før vaccinationen, når man løbende skal vurdere vacciners sikkerhed, siger afdelingschef Kåre Mølbak, Statens Serum Institut i pressemeddelelsen og fortsætter:

”Netop det forhold, at vi har brugt registerinformationer, der er indsamlet, før kvinderne blev vaccineret, og derfor uafhængigt af, hvorvidt de senere indrapporterer en formodet bivirkning, gør at grundmaterialet i undersøgelsen har høj kvalitet. Selv om vores resultater ikke kan give direkte svar på, hvorfor de unge kvinder har oplevet formodede bivirkninger, støtter fundet en hypotese om, at der kan ligge nogle forudgående fysiske symptomer bag. I den videre forskning om de vaccinerede pigers symptomer og om HPV vaccinens sikkerhed, er det vigtigt at medtage denne viden.”

LÆS OGSÅ: Hver femte ung mangler tillid til HPV-vaccinen

Undersøgelsen er endnu ikke offentliggjort, men et foreløbigt resultat er torsdag formiddag blevet fremlagt for sundhedspersoner ved det Nordiske Vaccinemøde på Island.

Blandt tilhørerne er blandt andet Sundhedsstyrelsen, der står for at lave retningslinjer omkring vaccinen.

"Det er er en vigtig viden, som vi er spændt på at høre mere om i dag. Det er endnu for tidligt at sige hvordan det kan indgå i vores fremtidige arbejde, før vi ser hele undersøgelsen", siger overlæge i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg.

Den fulde undersøgelse er ifølge Statens Serum Institut indsendt til et videnskabeligt tidsskrift og offentliggøres senere.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress