Gå til HPV-fokusside
Af - 01/12-15 04:00; Opdateret: 01/12-15 12:09

HPV: Alvorlige bivirkninger bliver aldrig indberettetHPV: Alvorlige bivirkninger bliver aldrig indberettet

Mistanker om alvorlige bivirkninger ved HPV-vaccinen bliver aldrig indberettet til Sundhedsstyrelsen, viser metroxpress rundspørge blandt 478 vaccinerede piger.

storybild

(Billede: Polfoto)

Besvimelser, kronisk hovedpine og hjerteflimmer.

Mange alvorlige symptomer er aldrig blevet indberettet til Sundhedsstyrelsen som mulige bivirkninger ved HPV-vaccinen.

Det viser metroxpress rundspørge blandt 478 HPV-vaccinerede piger, som mistænker vaccinen for at være skyld i deres lidelser. 30 procent af de adspurgte svarer således, at deres symptomer ikke er indberettet til Sundhedsstyrelsen.

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, slog i sidste uge fast, at der ikke er beviser for, at HPV-vaccinen giver de to invaliderende syndromer POTS og CRPS. Begrundelsen er blandt andet, at forekomsten af sygdommene ikke er højere hos vaccinerede end hvad der kan forventes i en tilsvarende gruppe, som ikke er vaccineret. I den vurdering indgik Sundhedsstyrelsens indberetninger.

- Men når mange mulige bivirkninger aldrig bliver indberettet, forsvinder grundlaget for at frikende vaccinen, mener HPV-Updates talsmand Trine Larsen, som påpeger, at Lægemiddelstyrelsen tidligere har oplyst at indberettede bivirkninger skal ganges med op til 10.

LÆS OGSÅ: Ventelister på HPV- center bliver ved at stige

Flere af pigerne i metroxpress' rundspørge forklarer, at deres symptomer ikke er blevet indberettet, fordi lægen har bedt dem om selv at gøre det. Men sådan bør det ikke være, fastslår Mikkel Møller Rasmussen, konsulent i Lægemiddelindustriforeningen:

- Læger skal indberette på blot mistanke, og det er afgørende vigtigt for vores medlemmer, at læger indberetter alle mistanker, så de kan blive enten bekræftet eller afvist.

LÆS OGSÅ: BLOG: HPV-lavinen

Hos Lægemiddelstyrelsen,fastholder enhedschef Henrik G. Jensen sin støtte af EMA’s konklusion:

- EMA’s vurdering er ikke kun baseret på baggrund af danske indberetninger – alle indberetninger fra Europa er medtaget. Ved den seneste sikkerhedsvurdering af Gardasil indgik over 20.000 indberetninger, siger han i en skriftlig kommentar, hvor han samtidig peger på, at det ikke kun er datamaterialet fra indberetningerne, der har ligger til grund for afgørelsen.

- Foruden indberetninger indgår også epidemiologiske undersøgelser og sammenligninger med baggrundsforekomsten af syndromerne, lyder det fra Henrik G. Jensen, som indskærper, at læger har pligt til at indberette:

- Lægemiddelstyrelsen opfordre alle til at indberette, hvis de mistænker at de har fået en bivirkning efter at de er vaccineret. Læger har pligt til at indberette, men patienter og pårørende har også mulighed for selv at gøre det. Der er bivirkninger ved alle lægemidler – det er der også ved vacciner. Bivirkningsindberetninger er en vigtig del af vores arbejde med at overvåge sikkerheden ved medicin og vacciner. Jo flere indberetninger vi modtager, des bedre kan vi overvåge sikkerheden.

LÆS OGSÅ: SE KORTET: Hele verden har syge HPV-piger

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress