Gå til HPV-fokusside
Af - 08/12-15 04:00; Opdateret: 15/12-15 14:51

Førende forsker: Forsøg med HPV-vaccinen skjuler alvorlige bivirkningerFørende forsker: Forsøg med HPV-vaccinen skjuler alvorlige bivirkninger

International forsker beskylder nu producenten af Gardasil for bevidst at dække over mulige alvorlige bivirkninger i næsten alle deres forsøg.

storybild

(Billede: Polfoto)

HPV-vaccinens forsvarere forklarer dens sikkerhed med, at den er testet overfor placebo.

Men de kliniske forsøg, der blandt andet er udført på danske piger, og som blev brugt til at få godkendt HPV-vaccinen Gardasil i 2006, er designet til at skjule alvorlige bivirkninger. Det skyldes, at man har givet aluminium til stort set alle forsøgspersoner - også den halvdel, der fik placebo.

Sådan lyder kritikken fra professor Christopher Exley, Keele University i England, som gennem 30 år har forsket i aluminium.

Aluminium bliver tilsat for at styrke effekten af vaccinen - en såkaldt ’adjuvans’. Men netop aluminium adjuvans kan ifølge Christopher Exley give alvorlige bivirkninger, så ved også at give det til placebogruppen, vil man aldrig opfange alvorlige bivirkninger, forklarer professoren til metroxpress:

- Vaccineproducenter bruger bevidst aluminium adjuvans som placebo eller kontrol for at sikre sig, at de dækker over alle de alvorlige bivirkninger, som forbindes med aluminium adjuvansen, siger Christopher Exley.

- Derfor mener jeg ikke, at man kan sige, hvorvidt HPV-vaccinen giver alvorlige bivirkninger eller ej, og man kan heller ikke sige, man har udført placeboforsøg, konkluderer Christopher Exley, som tilføjer, at aluminiumsbivirkningerne strækker sig fra rødme ved indstikket til livstruende reaktioner.

Sanofi Pasteur MSD, som sælger HPV-vaccinen Gardasil, vil ikke kommentere kritikken.

- Gardasil er godkendt af både de europæiske og danske myndigheder og vurderet til at være effektiv og sikker, hedder det i skriftlig kommentar.

LÆS OGSÅ: HPV: Alvorlige bivirkninger bliver aldrig indberettet


Overlæge: Et stort problem
At der blev tilsat aluminium adjuvans til stort set alle forsøgspersoner, er et stort problem, mener overlæge Christian Gluud, der er leder af Copenhagen Trial Unit, som rådgiver om udførslen af kliniske forsøg.

- Hvis det er korrekt at der stort set ikke findes forsøgssstudier uden aluminiumadjuvans i kontrolgruppen, så har vi et kolossalt problem i forhold til eventuelle bivirkninger. Så ser det ud til, at de såkaldte placebovaccinationer kan skjule disse mulige bivirkninger. For i virkeligheden har det drejet sig om nocebo injektioner, siger han og foreslår, at man overvejer et stop fra vaccinen, indtil den er undersøgt grundigere:

- Hvis bivirkninger fra aluminium adjuvanser svarer til blot nogle af de symptomer, som ses blandt de syge piger på blandt andet HPV-centrene, bør der kræves nye undersøgelser. Det er undersøgelser, som jeg mener, industrien bør tvinges til at foretage under ledelse af uvildige forsøgsledere hurtigst muligt. I mellemtiden bør man også overveje at standse vaccinationen mod HPV.

LÆS OGSÅ: Ventelister på HPV- center bliver ved at stige

'Aldrig godkendt til menneskelig brug'
Et tilbagevendende argumenter fra vaccinens forsvarere er, at pigerne får mere aluminium fra en dåse fisk end af en HPV-vaccination.

Men det er helt forskelligt at få aluminium som indsprøjtning, forklarer Christopher Exley, hvis forskning har vist, at vacciner med aluminium adjuvans givet som indsprøjtning kan give alvorlige bivirkninger i hele kroppen og ikke kun ved indstiksstedet.

- Jeg har især specifikke bekymringer i forhold til, at der i HPV-vacciner bliver brugt en ny type aluminium adjuvant som kombinerer DNA-rester og aluminium. Og jeg ved fra producenten af aluminium adjuvansen, FDA og EMA, at ingen aluminium adjuvans i sig selv er godkendt til menneskelig brug. Det er udelukkende vacciner med indhold af aluminium adjuvanser, som er godkendt.

Det har ikke været muligt at få kommentar fra hverken EMA, Lægemiddelstyrelsen eller Sanofi til Exleys udtalelser, men Lægemiddelstyrelsen skriver i en kommentar til metroxpress:

‘Hvis vaccinen indeholder aluminiumsadjuvans, anvender man oftest også aluminiumsadjuvans i placebo-behandlingen. Derved kan man isolere de virkninger og bivirkninger, som skyldes antigenet, fra de symptomer, som skyldes adjuvansen eller som blot opstår spontant hos forsøgspersonen uden relation til vaccinen.’

LÆS OGSÅ: Far til HPV-skadet: De syge piger bliver nægtet undersøgelser

LÆS OGSÅ: Sundhedsministeren: HPV-frikendelse hjælper ikke de syge piger

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress