Gå til HPV-fokusside
Af - 26/11-15 13:28; Opdateret: 26/11-15 13:56

EMA beskylder dansk HPV-center for at håndplukke syge pigerEMA beskylder dansk HPV-center for at håndplukke syge piger

Det Europæiske Lægemiddelagentur langer hårdt ud efter HPV-centret på Frederiksberg Hospital, som beskyldes for at håndplukke syge HPV-piger.

storybild

(Billede: Eskestad mik)

Syge piger er blevet håndplukket til at vise, at HPV-vaccinen er skadelig, og derfor kan resultaterne ikke bruge til noget.

Sådan kritikken af Danmarks største HPV-center, Synkopecentret på Frederiksberg Hospital, fra Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.

EMA har for nylig konkluderet, at der ikke kan bevises en sammenhæng mellem HPV-vaccinen og de to invaliderende syndromer POTS og CRPS. Og EMA har netop offentliggjort sin baggrundsrapport, som ligger til grund for den konklusion.

I rapporten kritiserer EMA de danske indberetninger, som i høj grad er kommet fra Synkopecentret, for kun at inddrage særligt syge piger med en række specifikke symptomer. Eller som EMA skriver i rapporten:

- Et yderst selektivt udsnit af patienter, der tilsyneladende er udvalgt til at passe ind i en forudindtaget hypoteses om vaccineudløste skader.

Ifølge rapporten har man set på 41 tilfælde af POTS fra Danmark. Det ville give en forekost af POTS i Danmark på 91 ud af en mllion HPV-vaccinerede piger. I resten af verden er andelen op til syv per million vaccinerede piger.

LÆS OGSÅ: BLOG: Her de ting ved HPV-vaccinen jeg vil undersøge

Hos Kræftens Bekæmpelse hæfter man sig også ved den hårde kritik af HPV-centret på Frederiksberg Hospital, som er under ledelse af overlæge Jesper Mehlsen.

- Hans center får alvorlige hug, og at der kan være opstået bias. så centerets mange POTS-tilfælde ikke viser nogen sammenhæng. kan jeg sagtens følge. Men måske er EMA's kritik af det danske sundhedhedssystems behandling af meget syge piger endnu mere interessant, siger direktør for Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard og fortsætter:

- EMA siger jo faktisk, at vi overhovedet ikke har styr på udredning, diagnosticering og behandling af de mange unge piger med POTS, som der altid vil være i en befolkning. Disse piger er blevet svigtede i årevis, og det er godt at EMA stiller kritisk spørgsmål ved dette, for det skal laves om.

LÆS OGSÅ: HPV-center reddes på målstregen

Trine Larsen, talsmand for HPV-Update, er skuffet over EMA's rapport:

- Vi er meget skuffede over afgørelsen og ikke mindskt kritikken af Synkopecenteret. Vi vil nu gennemgå materialet og fortsætte dialogen med myndighederne om, at der er behov for langt dybere og bredere forskning, hvis vi skal føle os trygge ved vaccinen, ligesom der skal findes en årsag til pigernes invaliderende symptomer, siger hun.

Det har ikke været muligt for metroxpress at få en kommentar fra overlæge Jesper Mehlsen fra Synkopecentret på Frederiksberg Hospital. Han har tidligere kritiseret PRAC's konklusioner, som han har kaldt for 'uvidenskabelige.


LÆS OGSÅ: Nye tal: Strømmen af syge piger til HPV-centre fortsætter

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress