Gå til HPV-fokusside

Forsker: HPV-bivirkninger er skabt i hovedet på piger og forældreForsker: HPV-bivirkninger er skabt i hovedet på piger og forældre

Mange af de piger, der har indberettet bivirkninger, var syge og havde psykiske problemer, inden de blev HPV-vaccinerede, konkluderer forsker fra Statens Serum Institut i nyt studie.

storybild

Mange af de piger, der indberetter alvorlige bivirkninger ved HPV-vaccinen, var syge, gik til psykolog og havde diffuse symptomer, inden de blev vaccinerede.
Derfor kan man nu sige, at det i høj grad er pigerne og forældrene selv, der i deres hoved har koblet de alvorlige lidelser til HPV-vaccinen.

Det konkluderer et endnu ikke publiceret studie fra Statens Serum Institut.

- Det må demontere en del af den angst, der er for bivirkninger. Det er beroligende at vide, at mange af dem havde symptomer i forvejen, og så er det oppe i pigernes eller forældrenes hoved, at de oplever bivirkninger, siger afdelingschef Kåre Mølbak i Statens Serum Institut, som står bag studiet, som har undersøgt 316 indberetninger om alvorlige bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen.

LÆS OGSÅ: BLOG: Det er ikke rimeligt, at børnene har bevisbyrden

- Det er meget normalt, at vi vil forklare ting ud fra enkelte årsager, og så er det oplagt i tankegangen i familierne og blandt pigerne, at det skyldes vaccinen. Men derfor behøver det ikke at hænge sådan sammen. Hvis det virkelig skyldtes vaccine, havde man set det i alle lande, der burger vaccinen, siger Kåre Mølbak, som samtidig understreger, at nogle piger oplever reelle bivirkninger ved vaccinen.

”Bivirkninger ved HPV-vaccinen er mere et socialt og kulturelt fænomen end et medicinsk fænomen.”
Kåre Mølbak, afdelingschef, Statens Serum Institut

Trine W. Larsen, medstifter af patientorganisationen HPV-Update, finder det interessant, at piger, der oplever bivirkninger, har været mere syge og har haft flere lægebesøg.

- Det kan meget vel være en del af forklaringen på, hvorfor nogle bliver syge af vaccinen og andre ikke gør, siger Trine W. Larsen, som dog ikke genkende udlægningen af, at dem, der får bivirkninger, skulle være særligt psykisk sårbare.

- Jeg kan kun sige, at de piger, vi møder i HPV-update er utroligt stærke. Det har de været nødt til, fordi de har måtte kæmpe i årevis for at få hjælp og blive hørt.

LÆS OGSÅ: Nu skal HPV-vaccinens sikkerhed undersøges til bunds

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress