Gå til HPV-fokusside

Kræftens Bekæmpelse fik penge fra industrien før stor HPV-kampagneKræftens Bekæmpelse fik penge fra industrien før stor HPV-kampagne

Kræftens Bekæmpelse modtog 675.000 kroner fra producenten af HPV-vaccinen Gardasil forud for lanceringen af HPV-kampagnen 'Vidunderlivet'. Det møder nu kritik.

storybild

(Billede: Polfoto)

Forud for lanceringen af kampagnen 'Vidunderlivet', som skal oplyse danske kvinder om livmoderhalskræft og få dem til at lade sig HPV-vaccinere, modtog Kræftens Bekæmpelse en donation på 675.000 kroner fra producenten af HPV-vaccinen Gardasil, Sanofi Pasteur MSD.

Ifølge seniorforsker Karsten Juhl Jørgensen fra Cochrane Instituttet på Rigshospitalet kan det være problematisk, da der er massiv dokumentation for, at økonomiske bånd til industrien gør en mindre kritisk.

- Der er solid evidens for, at økonomiske interessekonflikter påvirker fortolkningen af lægevidenskabelige resultater, siger Karsten Juhl Jørgensen.

Donationen fra Sanofi blev givet under Kræftens Bekæmpelses landsindsamling i 2008, hvor en gruppe ansatte hos Sanofi indsamlede penge, og medicinalfirmaet tidoblede det indsamlede beløb. Det udløste en samlet donation på 750.000 kroner. Heraf var 675.000 således penge direkte fra HPV-vaccinen-producenten.

Kræftens Bekæmpelses landsformand, Leif Vestergaard, kan ikke se noget problem i at modtage penge fra Sanofi forud for HPV-kampagnen.

- Der er overhovedet ingen sammenhæng mellem de penge og vores kampagne. Ingen medicinalvirksomhed har indflydelse på, hvad vi laver, fastslår han og understreger, at Sanofi ikke har stillet nogen betingelser for at give pengene.
Fremadrettet lover han dog mere åbenhed om, hvem der støtter Kræftens Bekæmpelse.

- Vi kommer til at være mere tydelige på vores hjemmeside på, hvad vi får af penge fra eksempelvis medicinalindustrien. Alle bliver jo klogere. Men man kan ikke sige, at vi har forsøgt at skjule det.

Leif Vestergaard, Kræftens Bekæmpelse

- Det er faktisk ikke ret mange penge, vi har fået fra Sanofi, og vi har modtaget dem betingelsesløst. Havde vi ikke det, havde de fået pengene tilbage i hovedet igen.
Leif Vestergaard, landsformand, Kræftens Bekæmpelse

LÆS OGSÅ: Dansk HPV-kritisk læges sejr går verden rundt

LÆS OGSÅ: Kræftens Bekæmpelse giver medierne skylden for uro omkring HPV-vaccinernes sikkerhed

LÆS OGSÅ: Sundhedsministeren: HPV-frikendelse hjælper ikke de syge piger

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress