Gå til HPV-fokusside

Statens rådgiver scorer millioner på HPV-vaccinenStatens rådgiver scorer millioner på HPV-vaccinen

Statens Serum Institut har en økonomisk gevinst ved at HPV-vaccinen bliver givet til så mange som muligt og er samtidig statens objektive rådgiver i forhold til vaccinens sikkerhed. Det skaber usikkerhed for forbrugerne, mener Forbrugerrådet Tænk.

storybild

(Billede: Polfoto/Djurhuus Kristian)

Hver gang der bliver stukket en kanyle med HPV-vaccine i en pige eller ung kvinde, skæpper det i kassen hos Statens Serum Institut, SSI.

Siden HPV-vaccinen blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2009, har SSI haft indtægter for 642 millioner kroner fra vaccinen, oplyser instituttet til metroxpress.

SSI ønsker ikke at oplyse sine udgifter, så den samlede gevinst ved at sælge HPV-vaccinen er ukendt.

- Det er ikke muligt præcist at opgøre HPV-vaccinens andel af SSI’s indtjening på at sælge og distribuere børnevacciner, lyder forklaringen fra Ole Jensen fra direktionen.

Men at indtjeningen er vigtig fremgår dog af SSI's årsrapport for 2013, hvor der står, at ’HPV-vaccinen var en af de væsentligste årsager til fremgangen’ i indtægterne for vacciner dette år.

Ifølge Sine Jensen, Forbrugerrådet Tænk, er det problematisk, at SSI både skal være objektive som rådgiver af Sundhedsstyrelsen og samtidig har en økonomisk interesse i at få solgt så mange vacciner som muligt.

- SSI er en statslig institution med rigtig mange forskellige roller og interesser, og det skaber stor usikkerhed for forbrugerne, når der stilles spørgsmål ved habilitet på et område, der handler om liv og død, siger hun.

Statens Serum Institut har som rådgiver for statens vaccinationsudvalg udført et større dansk-svensk studie, som konkluderer, at vaccinen er sikker. Men studiet kan slet ikke bruges til at frikende vaccinen, da det ikke har undersøgt for de alvorlige syndromer POTS og CRPS, har den svenske hovedforfatter på studiet, professor Lisen Arnheim-Dahlström, forklaret til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Dansk HPV-kritisk læges sejr går verden rundt

LÆS OGSÅ: Sundhedsministeren: HPV-frikendelse hjælper ikke de syge piger

LÆS OGSÅ: Danmark dropper omstridt HPV-vaccine

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress