Af Anders Malling Beck - 31/08-15 13:08

Kun hver anden hovedstads-kommune er på FacebookKun hver anden hovedstads-kommune er på Facebook

Kommuner i hovedstadsregionen er kun delvist på Facebook. Høje-Taastrup kommune er en af dem, der har lagt byskjoldet på det sociale medie.

storybild

Høje-Taastrup Kommune er en af de kommmuner i hovedstadsområdet, der er på Facebook. (Billede: Screenshot fra Facebook)

Hvilke uger har daginstitutionerne lukket? Hvordan sorterer jeg bedst mit affald og hvem skal jeg ringe til, hvis jeg skal anmelde rotter?

Spørgsmålene kan være mange, når man som borger skal henvende sig hos kommunen, men det er langtfra alle, der kan spørge det lokale rådhus på Facebook.

LÆS OGSÅ: København får tre nye 'motorveje': Vil du bo på Dieselvej?

For selvom op mod 2,7 millioner danskere har en profil på det sociale medie, er det kun lidt over halvdelen af kommunerne i hovedstadsregionen, der er på Facebook.

Ud af 33 kommuner, der inkluderer Roskilde, Køge, Lejre og Solrød, så er det kun 19 af kommunerne, der har en officiel side på det sociale medie. Det viser en optælling foretaget af P4 København.

Der er også stor forskel på, hvor mange borgere kommunerne kan mønstre på det sociale medie.

LÆS OGSÅ: Mænd, mænd, mænd: Ligestilling på vejen er HELT skæv

I Høje-Taastrup og i Furesø følger næsten ti procent af borgerne kommunens Facebook-side, hvis man sammenligner med antallet af borgere.

Og i den anden ende af skalaen finder man Frederikssund, Ballerup og Lyngby-Taarbæk, der er blandt de største kommuner, der ikke har lagt byskjoldet på det sociale medie.

I Høje-Taastrup er borgmester Michael Ziegler (Kons.) meget tilfreds med kommunens brug på Facebook.

- Vi bruger Facebook meget. Vi bruger det til at fortælle om vores Borgerservice, hvor kan man få fornyet sit pas og skrive sit barn op til skole. Vi bruger det til at få input fra borgerne i forhold til vores politikker. Men vi bruger også Facebook til at advare om akutte situationer, hvis nogen er blevet påkørt, så kan vi advare om en trafikal situation, siger han til P4 København.

LÆS OGSÅ: Boligmangel presser kommuner: Flygtninge sendes på 4-stjernede hoteller

I andre kommuner har man bevidst valgt at gå uden om Facebook. I Ballerup vil man ikke hoppe ud i en Facebook-side, hvis ikke man kan sikre borgerne en god service, siger kommunaldirektør Eik Møller.

- I forhold til brugen af Facebook, så bliver det nemt en rodebutik, hvor det er svært for borgerne at gennemskue, hvem det er der sidder i den anden ende. Desuden øger Facebook borgernes forventninger til svartider, og det vil vi i mange tilfælde ikke kunne leve op til, hvis vi skal sikre borgerne ordentlige svar, lyder det fra Ballerup.

Derfor vil Ballerup kommune vente, indtil man kan sikre en ordentlig måde at håndtere Facebook på.

Den form for sund skepsis, som der udvises i Ballerup, er vigtig, så kommunerne rammer rigtigt i deres brug af Facebook.

LÆS OGSÅ: Kommuner sløser med datasikkerhed om pas

Det vurderer Benjamin Rud Elberth, der er digital chef i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese.

- Når man bruger Facebook, så kommer der både benzin på de gode historier, men der kommer absolut også benzin på de dårlige sager, som kommunerne kan sidde med. Så hvis kommunerne har en dårlig sag, skal de også tackle de meget kritiske borgere på Facebook, der råber med mange udråbstegn, siger han.

Men det er en balancegang, for bruges Facebook rigtigt, så får kommunerne også mere aktive borgere, mener Benjamin Rud Elberth.

- Vi kan se, at de kommuner, der er bedst til at inddrage borgerne først på de sociale medier, der føler borgerne sig også engageret i lokaldemokratiet og møder op til flere ting. Og derved har borgerne også en kommune, hvor borgerne har lyst til at være medskabere og tager ansvar for de beslutninger, der er, fortæller han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress