Af - 04/03-16 10:11

Politi jagter denne mand: Sparkede kvindelig tog-kontrollør i brystetPoliti jagter denne mand: Sparkede kvindelig tog-kontrollør i brystet

Københavns Vestegns Politi beder offentligheden om hjælp til at finde frem til en ung mand, der begik vold mod en togkontrollør.

Bildstrecke im Grossformat »

Københavns Vestegns Politi vælger nu at offentliggøre overvågningsfoto af en ung mand der er mistænkt for vold mod en togrevisor på Linje E kort før Vallensbæk.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Den 17. september 2015 kl. 21.54 blev en kvindelig togrevisor udsat for et spark i brystet, da hun bad en ung mand om at vise sin billet. Efter sparket løb den unge mand fra stedet og forlod toget på Vallensbæk Station.

Den unge mand beskrives som:

170-175 cm høj, 17-20 år, spinkel af bygning og med kort sort hår. Han var iført sorte bukser, sort jakke med en grålig trøje under.

I forbindelse med efterforskningen har politiet sikret overvågningsfoto fra det tog, hvor overfaldet fandt sted. På de fotos politiet nu offentliggør, kan man se den unge mand, umiddelbart inden overfaldet på togrevisoren.

- Vi har iværksat en række efterforskningsskridt i forsøget på at finde voldsmanden – men uden held. Nu vælger vi at offentliggøre overvågningsfoto og håber at offentligheden kan hjælpe, selv om sagen ligger tilbage i tiden, siger efterforskningsleder ved Københavns Vestegns Politi Steen Ørskov Larsen, i en pressemeddelelse.

Kan du genkende den unge mand eller i øvrigt har oplysninger i sagen, kan Københavns Vestegns Politi kontaktes på 43861448.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress