Af - 09/09-15 10:01; Opdateret: 09/09-15 10:18

GALLERI: Se hvordan 250 studerende bor i byggekaos på AmagerGALLERI: Se hvordan 250 studerende bor i byggekaos på Amager

250 internationale studerende bor i byggerod på det nye kollegium på Krimsvej, fordi bygningerne langt fra står færdige.

Bildstrecke im Grossformat »

Værelser af høj kvalitet, moderne skandinavisk design, fitness, restaurant og lounge.

Forventningerne var skruet helt op, da 250 internationale studerende skulle flytte ind i deres spritnye kollegieværelser på Krimsvej på Amager den 1. september.

Men bygningerne var langt fra klar til indflytning. To af kollegiets tre etager er efter halvanden uge stadig en byggeplads, og hele anden etage af bygningen er ubeboelig.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Derfor har flere studerende efterfølgende delt værelser på 10-16 kvadratmeter eller er flyttet på hotel. Metroxpress har talt med fem af de internationale studerende fra Krimsvej, som alle er meget vrede over, at deres værelser ikke står færdige som lovet.

- Jeg kommer langvejs fra, så jeg har ikke andre muligheder end at bo her, selv om det regner ind, og der ikke er noget varme, fortæller Plamena Gerovska fra London.

LÆS OGSÅ: Eksperter: 43 studerende i Mexico blev ikke brændt

- Jeg har misset skoletimer, fordi jeg har flyttet rundt, og jeg har brugt al min tid på at bekymre mig over, hvor jeg skal bo i morgen, lyder det fra amerikanske Andrew Kortright.

Han har midlertidigt har lejet et værelse via Airbnb, fordi hans kollegieværelse på anden sal endnu ikke står færdigt.

- Det hele er bare lappeløsninger, og de giver os ikke nogle reelle deadlines. Det virker, som om de er ligeglade med, at vi ikke kan bo her. Det er virkelig frustrerende, fortæller Tom Jessup fra Australien.

LÆS OGSÅ: Ung iværksætter: Nye studieregler er en spændetrøje

Og listen med mangler er lang. Manglende el og varme i bygningerne, huller i væggene, hvor det regner ind, graffiti på fællesområderne, byggematerialer, som de studerende selv skal flytte ud af værelserne og ingen lås på dørene er bare nogle af de mangler, de studerende beretter om.

Klik gennem galleriet øverst for at se, hvordan de studerende bor.

Hos Københavns Universitets Boligfond, som står for kontakten og lejekontrakterne med de studerende beklager man situationen.

LÆS OGSÅ: Desperate studerende griber til adressefusk

- Det er en super skidt sag, som vi er meget kede, og ja det sender desværre et dårligt fremtidigt signal til udenlandske studerende, lyder det fra direktør Charlotte Simonsen

Hun forklarer, at man løbende har været i kontakt med bygherren, som havde lovet, at byggeriet stod klart til den aftalte dato.

- Vi stolede på ham. Men han har ikke overholdt kontrakten, siger Charlotte Simonsen.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Sparekrav vælter næppe uddannelser

Ifølge Charlotte Simonsen har bygherren nu lovet, at bygningens tredje etage er indflytningsklar senest den 16 september. Men de studerende må dog indstille sig på, at der vil være fejl og mangler i byggeriet helt frem til udgangen af oktober.

De studerende bliver da også kompenseret for ulejligheden med de to måneder i byggerod.

- De vil få overført en kompensation svarende til to måneders husleje inden weekenden, lover Charlotte Simonsen.

LÆS OGSÅ: 10 gode råd: Sådan får du den bedste studiestart

Også hos bygherren Cph Studio Hotel lægger man sig fladt ned og undskylder.

- Vi har hjulpet så meget som muligt, men det er det muliges kunst. Det er en rigtig ærgerlig situation, vi er havnet i, og den står vi selvfølgelig til fuldt ansvar for, siger medejer Jacob Moesgaard til metroxpress.

Han forklarer, at byggeriet er blevet ramt af nogle ufordsete udfordinger, som forsinkede arbejdet.

LÆS OGSÅ: Husk håndværkerfradraget når du flytter fra lejet bolig

- Vi fik først at vide på dagen, at vi ikke fik ibrugtagningstilladelsen til tredje sal. Den fik vi dog allerede dagen efter. Det er selvfølgelig uholdbart, at vi ikke kunne få den fulde tilladelse på indflytningsdagen. Derfor er vi nødt til at bede nogle af de studerede om at bo sammen eller bo på hotel ind til videre, siger han.

Men er det forsvarligt, at lade de unge bo på en byggeplads?

- Det er lovmæssigt forsvarligt at lade dem flytte ind. Selv om det ikke er optimalt at mange skal bo sammen, så er det ikke noget, der er uforsvarligt, og derfor har myndighederne også godkendt det. Over halvdelen af de studerende har iøvrigt i forvejen valgt at bo sammen, svarer han.

Ifølje Jacob Moesgaard vil det stadig tage noget tid at udbedre de sidste mangler.

- Vi går ti-femten lejligheder igennem om dagen, men der går nok én til halvanden måneds tid endnu, før alt står helt færdigt. Det tager lidt længere tid, fordi vi skal ind samtidig med at de studerende bor i lejlighederne.

LÆS OGSÅ: Det er sundt at have edderkopper i dit hjem

LÆS OGSÅ: Nu kan du bygge og bo i din egen mobile container

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress