Fejl i hundredvis af ‘kærestesager’ i KøbenhavnFejl i hundredvis af ‘kærestesager’ i København

Københavns Kommune erkender, at der er begået fejl i sagsbehandlingen af en lang række kontanthjælpssager.

storybild

(Billede: Polfoto)

Der er begået fejl i hundredvis af de såkaldte ‘kærestesager’ i Københavns Kommune, hvor arbejdsløse borgere er blevet trukket i kontanthjælp, fordi deres kæreste har haft fast arbejde. Det erkender Københavns Kommune nu.

I et svar til Enhedslisten oplyser Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, at man har gennemgået godt 800 af cirka 2.000 kontanthjælpssager, og at borgerne i flere hundrede sager ikke er blevet hørt, som loven kræver.

LÆS OGSÅ: EL: Frygter borgere er snydt for tocifret millionbeløb

Enhedslisten kalder hele sagen for en gigantisk brøler og kræver nu, at kommunen straks betaler pengene tilbage til de borgere, der er blevet trukket i kontanthjælp. Men det afviser beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev, der kalder det en procesfejl og derfor venter på instrukser fra Ankestyrelsen og KL.

- Vi kan ikke bare udbetale penge til borgere i sager, hvor vi kan konstatere, at folk har fået udbetalt den ydelse, som de er berettiget til, siger Anna Mee Allerslev i en mail til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Vildt forslag: Arbejdsløse skal have frataget deres kørekort

Enhedslistens beskæftigelsesordfører Ulrik Kohl kalder den udmelding ‘arrogant’.

- Kommunen har brudt loven, og det er helt uacceptabelt, at borgmesteren nu fedter med det og ikke tager politisk ansvar for de her fejl, siger Ulrik Kohl.

Enhedslisten vil nu indkalde borgmesteren til en forespørgselsdebat om sagen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress