Af - 24/09-15 15:18

DSB om flygtninge-kritik: Vi har udvist flexibilitetDSB om flygtninge-kritik: Vi har udvist flexibilitet

DSB svarer nu på kritikken over, at de har forvist flygtninge-frivillige fra Hovedbanen.

storybild

Flygtninge og frivillige har i flere uger fyldt godt på Hovedbanen - nu siger DSB stop. (Billede: Polfoto/Finn Frandsen)

En række frivillige flygtninge-organisationer har torsdag kritiseret DSB, fordi de ikke længere må tage imod flygtninge og migranter på Københavns Hovedbanegård.

De frivillige raser over DSBs håndtering af sagen og forstår ikke, hvorfor DSB ønsker de frivillige fjernet, når der fortsat dagligt ankommer flygtninge med tog til hovedstaden.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

- Vi er virkelig rystede over DSBs fremgangsmåde i den her sag. Det handler jo om at, at vi forsøger at hjælpe nogle mennesker, udtalte Ditte Bloch Noer fra gruppen ”Welcome to Denmark” til TV 2.

LÆS OGSÅ: Rystede flygtninge-frivillige: DSB smider os ud

Men hos DSB har man en anden udlægning af sagen. Aske Wieth-Knudsen, chef for forretningsudvikling i DSB, bekræfter over for metroxpress, at det ikke har kunnet lade sig gøre at indgå en aftale med de frivillige.

- Vi sætter pris på det arbejde, de har udført, men nu er presset i vores øjne taget af, og deres tilstedeværelse skaber en masse uro for trafikafviklingen og vores kunder, lyder det.

LÆS OGSÅ: På en dag er over 10.000 migranter kommet til Ungarn

Aske Wieth-Knudsen mener, at DSB længe har udvist tålmodighed i forhold til den uro, flygtningene har skabt på Hovedbanen.

- Vi har udvist flexibilitet i en ektraordinær periode, hvor vi har set igennem fingre med den uro, det har skabt. Men vi vægter vores passagerer, sikkerheden og togdriften højere, og derfor har vi nu valgt at sige, at de ikke længere kan holde til på Hovedbanen, siger han.

LÆS OGSÅ: Midt i asylkrise har EU skåret i mad til flygtninge

Han understreger også, at det ikke er DSB selv, der har forhandlet med organisationerne om et lokale til 300.000 kroner på Hovedbanen, men derimod en samarbejdspartner. DSB har ikke selv noget økonomisk at gøre med udlejningen.

LÆS OGSÅ: Løkke: Stop signalet om at alle er velkomne i Europa

Aske Wieth-Knudsen vil ikke på nuværende tidspunkt kommentere på, hvad der kommer til at ske, hvis de frivillige ikke overholder anvisningerne om at blive væk fra Hovedbanen.

- Vi går ud fra, at de følger de anvisninger, vi har givet.

LÆS OGSÅ: Merkel: Vi må bekæmpe årsagerne til flygtningekrisen

LÆS OGSÅ: 13.500 flygtninge og migranter til Danmark på 17 dage

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress